David Beckham afslører: Det her fortryder jeg mest

Legenden har deltaget i et meget venligt australsk interview, hvor han bl.a. afslører det mode-stunt, han stadig ikke helt kan forlige sig med

Den på det tidspunkt 84 år gamle Nelson Mandela hyggede sig med den 50 år yngre David Beckham, der til gengæld nærmest dagligt fortryder den frisure, han luftede dengang i 2003. Foto: Ritzau Scanpix
Den på det tidspunkt 84 år gamle Nelson Mandela hyggede sig med den 50 år yngre David Beckham, der til gengæld nærmest dagligt fortryder den frisure, han luftede dengang i 2003. Foto: Ritzau Scanpix

David Beckham har aldrig været bleg for at vove sig ud på modens nyere og mere dristige stier, uanset om det handler om at springe i fancy kluns eller præsentere lystige frisurer i alle varianter fra kort over langt og en periode med mohikaner-garn.

Den 43-årige legende kan bære kjole og hvidt, nålestribet eller blive fanget sammen med Victoria iført simpel sarong i Sydfrankrig, og det meste af det er gået godt.

Men United-legenden har dog været ude i et modestunt, han den dag i dag fortryder, afslører han over for det australske medie ’The Sunday Project’, der har fået adgang til Beckham i forbindelse med hans rundrejse Down Under og projektet ’Invictus Games, som er et velgørenheds-arrangement for krigsveteraner.

Prins Harry er i øvrigt involveret i netop det projekt, men det er en helt anden og verdensberømt politiker, der indtager den anden hovedrolle i forbindelse med dét, David Beckham i dag stadig ærgrer sig pænt over.

Det afslører han i interviewet, hvor han bliver spurgt, om der er noget han fortryder.

- Der er et billede, som jeg har hjemme i mit hus, af mig og den store Nelson Mandela. Jeg har cornrows, siger David Beckham grinende – og nærmest helt forundret over sin egen dårskab.

- Jeg sad der med den fantastiske og inspirerende mand – og jeg sad der med cornrows, siger han og kan tilsyneladende stadig ikke helt fatte det.

Nelson Mandela og David Beckham i 2003. Den sydafrikanske legende døde ti år senere. Foto: AP
Nelson Mandela og David Beckham i 2003. Den sydafrikanske legende døde ti år senere. Foto: AP

Billederne af den tidligere sydafrikanske præsident og fodboldspilleren er IKKE taget i 2010 i forbindelse med VM i fodbold – men derimod i 2003, da England spillede en venskabskamp i Durban mod Sydafrika.

Dagen inden kampen kom begge holds spillere i audiens hos Nelson Mandela, der såmænd også havde en dagsorden: Han kæmpede for at få slutrunden til Sydafrika, og det projekt lykkedes – cornrows eller ej.

David Beckham var også med omkring truppen i 2010 – men backstage som en art 24. mand, efter som den dengang 34-årige spillers karriere var flyttet lidt på aftægt i AC Milan, og stjernen blev desuden slemt skadet i sin ene akillessene i en klubkamp op til slutrunden.

Han nåede i alt 115 landskampe for England, og trods tidens hærgen ligner David Beckham stadig en mand, der uden problemer holder kampvægten der, hvor den var i storhedstiden. Det er dog ikke helt ligetil, afslører han i det australske interview.

- Det er en kamp, når du bliver ældre og har børn, der skal op, ud af huset og i skole. Jeg vil gerne være et godt eksempel for dem, og samtidig behøver du ikke bruge formuer på at gå i fitnesscentre – tre-fire gange om ugen følger jeg min datter i skole. Jeg lader bilen stå, og så spadserer vi sammen – det er de små ting, der gør en forskel, siger David Beckham.

Zlatan og Beckham spillede sammen i Paris i 2013. Foto: All over press VM 2018 - 7. jul. 2018 - kl. 08:45 Kække Zlatan og Beckham i raskt Ikea-væddemål inden VM-kvartfinalen

Se også: Tidligere United-spiller blev blot 36 år: Hyldet af legender

Se også: David og Victoria udsat for ondsindet rygte: - Bizart og pinligt spild af tid

17 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere