De ti største fodbold-sensationer: Er Leicester-triumf størst?

Leicester City er ikke det eneste hold, der har formået at ryste og chokere fodboldverden med et overraskende resultat. Vi liner de ti største op og du kan bestemme, hvilket et, der er det største

Hør om de 10 største fodbold-sensationer her

Leicester gjorde det. Mod alle odds sikrede de sig det engelske mesterskab, da Tottenham mandag aften spillede 2-2 mod Chelsea. Det resultat betyder, at Christian Eriksen og co. med to runder igen ikke kan nå Kasper Schmeichel og resten af sensationsholdet.

Med den vanvittige præstation skrev sidste sæsons nedrykningskandidater sig ind blandt de historiske fodbold-øjeblikke, som formentlig aldrig bliver glemt.

Men Leicester er ikke ene om at chokere verden med et sensationelt resultat. Vi husker allesammen vores eget landshold, der rystede Fodbold-Europa, da de kom med til EM-slutrunden på et afbud i 1992 - og endte med at vinde.

Vi har samlet ti af de største fodbold-sensationer, hvor du kan afgøre, hvilken en af dem er størst.

 

Nottingham Forest (1977-79):

Nottingham Forest rykkede op i den bedste engelske fodboldrække i 1977. I den første sæson efter oprykningen vandt klubben, der havde afholdt ost- og vinaftener for at skaffe penge i kassen, det engelske mesterskab. Sensationen bliver kun endnu vildere af, at Forest i begge de efterfølgende sæsoner vandt mesterholdenes Europa Cup (det nuværende Champions League)

Danmarks fodboldlandshold (1992):

Danmark kom kun med til EM, fordi Jugoslavien blev udelukket på grund af krigen. Ricardos tropper lagde ud med 0-0 mod England og tabte derefter 0-1 til Sverige. 2-1-sejren over Frankrig i sidste gruppekamp var lige akkurat nok til at klemme sig videre til semifinalen, hvorfra resten er den eventyrlige historie, som alle danskere husker.

(Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)
 

Grækenland vinder EM (2004)

Det sydeuropæiske land overraskede alt og alle, da det med en solid defensiv organisation sikrede sig EM-titlen i Portugal i 2004. Angriberen Angelos Charisteas var holdets store profil og scorede også det enlige mål i finalen mod værtsnationen.

Herfølge vinder DM  (2000)

En af de mest overraskende mesterskab i dansk fodbold så sit lys i 2000, da Herfølge med spillende træner, John 'Faxe' Jensen, gav de andre hold baghjul og var DM-titlen. Herfølge sluttede sæsonen to point foran Brøndby med en målscore på +3 og ni nederlag.

Kaiserslautern vinder tysk mesterskab (1998)

Med danske Michael Schjønberg i truppen og Otto Rehhagel på bænken rykkede Kaiserslautern op i Bundesligaen i 1997 - og sæsonen efter vandt de det det tyske mesterskab. Det er første gang i tysk historie, at en oprykker vinder titlen.

Verona Serie A mester (1985)

Preben Elkjær kan prale af at have været med i en af de største overraskelse i Serie A, da han sammen med Verona vandt det italienske mesterskab i 1985.

Montpellier Ligue 1-mester (2012)

Efter en hård kamp med Paris Saint Germain lykkedes det i sidste ende for lilleputten Montpellier at vinde det franske mesterskab for første gang i historien. Olivier Giroud var en kæmpe profil på holdet med 21 mål og ni oplæg, og han endte da også med at blive solgt til Arsenal efter triumfen.

Giroud fejrer mesterskabet. (Foto: AP)
Giroud fejrer mesterskabet. (Foto: AP)
 

Leicester City - Premier League-mester (2016)

Det gav odds 5000 før denne sæson, hvis Leicester sikrede sig det engelske mesterskab. Det beviser med stor tydelighed, hvor stor en sensation, Kasper Schmeichel og co. har skabt foran storhold som Manchester City, Arsenal og Tottenham.

Sampdoria Serie A-mester (1991)

Med spillere som Gianluca Vialli, Gianluca Pagliuca og Roberto Mancini sikrede Sampdoria sig deres deres eneste italienske mesterskab takket være et fantastisk sammenspillet hold og en stor profil i topscorer Vialli.

Atlético Madrid spansk mester (2014)

Diego Simeone overtog et hold i krise midt i sæsonen i 2011-2012 - en klub, der ikke havde vundet mesterskabet siden 1996, og var langt fra Real Madrid og FC Barcelonas niveau. Det ændrede den karismatiske argentiner helt sensationelt, og i 2014 lykkedes det for ham at vinde La Liga foran de to mastodonter.

Diego Costa og co. fejrer succesen. (Foto: AP)
Diego Costa og co. fejrer succesen. (Foto: AP)
 

49 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere