Der bliver dømt straffe - og så stikker det helt af

Tre straffespark brændt af samme spiller på to forskellige målmænd krydret med et rødt kort. Det skete i overtiden i en kamp i Tyrkiet i weekenden

Der skete meget i overtiden i opgøret mellem Usakspor og Ergene Velimese. Video: Mahalli Gündem

Fodboldfans fra Usak i det vestlige Tyrkiet fik sig søndag en oplevelse ud over det sædvanlige ved en kamp i 2. Lig, der er Tyrkiets tredjebedste række..

Her indtraf nemlig en begivenhed, der hører til sjældenhederne. For i overtiden, hvor det lokale Usakspor var godt på vej til en sikker 2-0-sejr, får gæsterne fra Ergene Velimese et straffespark, og så tager løjerne ellers fart.

Samme spiller formår således i overtiden at brænde tre straffespark mod to forskellige målmænd!

Her er et nedkog af begivenhederne:

Ergene Velimeses topscorer og anfører Fatih Dilek tager sig af straffesparket. Han sparker til sin egen venstre side, men Usakspor-målmand Ersin Aydin er vaks og redder sparket.

Tror han. For linjedommeren markerer, at Aydin har forladt mållinjen før tid, og der bliver dømt omspark, mens Aydin får gult kort.

Igen går Fatih Dilek til bolden og forsøger igen at sparke til venstre, men igen har Ersin Aydin lugtet luntet og redder sparket.

Igen markerer linjedommeren, at målmanden har bevæget sig før tid, og så bliver Aydin vist ud, mens der skal sparkes for tredje gang.

Efter lidt forvirring i Usakspor-lejren måtte forsvarsspiller Levent Aktug trække i en målmandstrøje og låne et par handsker, for hjemmeholdet havde brugt sine udskiftninger.

I Ergene-lejren var der ikke brug for fornyelse. Her viste anfører Dilek, at han på trods af to brændte forsøg stadig var klubbens foretrukne straffesparksskytte. Denne gang valgte han dog at sende bolden over i den anden side - lige i næverne på en sprællende Aktug.

Denne gang forblev dommerens fløjte tavs, mens Usakspor-spillerne jublede.

Dermed vandt de også kampen 2-0 og kan efter en god periode med fire sejre i de fem seneste kampe begynde at øjne holdene i midten af af 2. Lig, hvor Ergene Velimese befinder sig.

Med 15 spillerunder igen har Usakspor ni point op til sidste playoff-plads, mens Ergene Velimese har seks.

De mange Superliga-fans slipper for at fryse i december. Foto: Jens Dresling Superligaen Stor ændring i Superligaen

Sergio Romero slap heldigvis uskadt fra turen i rabatten Manchesteru Manchester United-spiller smadrer sin Lamborghini

Andreas Cornelius sprang højere end Cristiano Ronaldo, da han udlignede for Parma mod Juventus. Portugiseren scorede dog to gange, så de forsvarende mestre løb med sejren. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Brandvarm dansker: Overgår Ronaldo, Messi og Neymar

17 kommentarer
Vis kommentarer