Daniel Wass manifesterede sig i det forgangne år som en mesterlig frisparksskytte. Flere gange hamrede han frispark ind for Evian i den franske Ligue 1 - det ene mere spektakulært end det andet.
Derfor lå han også lunt i svinget til kåringen af Årets mål blandt de mange, der har været vist på Viasats kanaler.
Før jul igangsatte Ekstra Bladet en afstemning blandt de 12 bedste af slagsen, og Daniel Wass blev en flot nummer to - kun overgået af Arsenals Aaron Ramsey.
Waliseren ramte bolden 'lige i røven', da han med Arsenal i starten af december var med til at besejre Galatasaray 4-1 i Champions League.
Se kongekassen her:
I alt fik Ramsey mere end en femtedel af de afgivne stemmer, mens Daniel Wass måtte 'nøjes' med lige knap 17 procent for sit frisparksmål sat ind mod en anden danskerklub, Guingamp.
Se Wass' scoring her:
På tredjepladsen sneg Monacos Dimitar Berbatov sig ind med sit elegante lob mod Nice.
Det mål kan du også gense herunder:
Du kan i øvrigt gense alle nominerede scoringerne herunder:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.