Dommen er kommet: Casillas kan fortsætte

Iker Casillas behøver ikke at indstille sin imponerende karriere, efter at han onsdag fik et hjerteanfald på træningsbanen

Casillas fik et hjerteanfald onsdag. Video: AP

For Iker Casillas fylder fodbold ikke ret meget i disse dage.

Den rutinerede målmand blev onsdag ramt af en blodprop i hjertet på FC Portos træningsbaner, og han blev derefter hastet på hospitalet. Her blev han hurtigt meldt uden for livsfare og i stabil tilstand.

Han fik dog indopereret en såkaldt stent - et lille trådnet, der kan udvide den højre kranspulsåre - og selv om han har fået en forskrækkelse og formentlig er glad for blot at være i live, så kan han faktisk komme til at spille fodbold igen.

Det bekræfter Portos klublæge, Nélson Puga til sportsavisen A Bola. Men han pointerer dog også, at det ikke er det samme, som at Casillas vil fortsætte på højeste niveau - det afhænger af flere ting.

- Det er for tidligt at sige, for det afhænger af mange faktorer: af medicinen, af den løbende evaluering, af hvile og af den stress, han gennemgår samt hans vilje til at fortsætte.

- Først efter at vi har overvejet alle faktorer, kan der tages en beslutning om, hvorvidt han kan fortsætte. Men han kommer til at have det fint uden mén af det her - det er vi helt sikre på, siger Nélson Puga.

Klublægen understreger, at den 37-årige spanske verdensmester under alle omstændigheder skal holde sig i ro i tre måneder og derfor er færdig for sæsonen.

Iker Casillas agent, Carlo Cutropia, mener dog, at han kommer tilbage på højeste niveau i Porto:

- Han kunne have forladt hospitalet i eftermiddags. Han er en fighter. Så hvorfor skulle han ikke komme til at spille igen?, siger han til spanske Marca.

Iker Casillas, der inden Porto nåede 725 kampe for Real Madrid og 167 landskampe for Spanien, har kontrakt med Porto frem til næste sommer med en option om en forlængelse med yderligere et år.

Se også: Casillas fik hjerteanfald: Nu er der nyt

Foto: AP Photo/Andres Kudack Intl. fodbold - 1. maj. 2019 - kl. 16:35 Stjerne-keeper ramt af hjerteanfald

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere