Duelund bliver matchvinder med første mål for Kiev

Mikkel Duelund var med fra start for første gang og kvitterede ved at sikre Dynamo Kiev sejr i lokalderby

Mikkel Duelund i aktion for FC Midtjylland inden skiftet til Dynamo Kiev. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Mikkel Duelund i aktion for FC Midtjylland inden skiftet til Dynamo Kiev. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mikkel Duelund skiftede i sommerens transfervindue fra FC Midtjylland til den ukrainske storklub Dynamo Kiev, og søndag var der stor succes for danskeren.

Her var den 21-årige offensivspiller for første gang i startopstillingen, da Dynamo Kiev spillede lokalopgør ude mod Arsenal Kiev.

Det skete med maner, for Mikkel Duelund scorede kampens mål i 1-0-sejren.

Scoringen blev sat ind efter 35 minutter, da danskeren helflugtede bolden i mål med højre fod.

Kampen blev dramatisk syv minutter efter pausen, da Dynamo-keeper Georgi Bushchan blev vist ud for et frispark begået uden for feltet.

Det betød, at Mikkel Duelund blev ofret i en taktisk udskiftning.

Gæsterne fra Dynamo indkasserede såmænd endnu en udvisning, da Artem Shabanov så rødt med et kvarter igen.

Der er spillet ti kampe i den bedste ukrainske række, og Dynamo Kiev ligger på andenpladsen med 23 point.

Shakhtar Donetsk topper med 27 point.

Dynamo Kiev spiller ydermere med i gruppespillet i Europa League i denne sæson.

Se også: Rødt kort og stort drama: Krisen kradser i Brøndby

Se også: Krisen fortsætter: Nyt nederlag for Zohore og Cardiff

Se også: Drømmemål giver OB ny sejr

2 kommentarer
Vis kommentarer