Dynamo Kyiv vil samle penge ind til ofre i velgørenhedskampe

Fodboldklubben Dynamo Kyiv kommer blandt andet til at møde FC Barcelona, AC Milan og Paris Saint-Germain

Dynamo Kyiv i kamp mod tyske FC Bayern München i Champions League tilbage i november (Arkivfoto). Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
Dynamo Kyiv i kamp mod tyske FC Bayern München i Champions League tilbage i november (Arkivfoto). Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Den ukrainske fodboldklub Dynamo Kyiv tager initiativ. Klubben vil afholde flere velgørenhedskampe for at samle penge ind til krigens ofre i landet.

Det meddeler storklubben på sin Instagram-profil.

Kampene er programsat til at blive spillet mellem april og juni og vil spilles under sloganet 'Match for Peace! Let's stop the War!'.

Den ukrainske klub møder europæiske storklubber som FC Barcelona, AC Milan, Paris Saint-Germain og Borussia Dortmund.

Derudover kommer Dynamo Kyiv også til at møde Ajax Amsterdam, Sporting CP, Benfica, Steaua Bukarest, Basel og Legia Warszawa.

Klubben skriver ikke mere præcist, hvilket datoer kampene vil blive spillet på.

Den ukrainske liga er i øjeblikket sat på pause på grund af invasionen.

Krigen i Ukraine har derudover medført, at flere udenlandske spillere i landet har forladt deres klubber.

8. marts gjorde Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) det muligt for udenlandske spillere i Ukraine og Rusland midlertidigt at afbryde deres kontrakter og skifte til en anden klub i et andet land.

Også det ukrainske landshold er påvirket af krigen. Ukraine skulle torsdag i sidste uge have spillet playoffkamp mod Skotland for at bringe sig et skridt nærmere VM-slutrunden senere i år.

Kampen er dog blevet udsat til juni, hvor vinderen af opgøret skal møde Wales i den afgørende kamp for en VM-billet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+