Efter drømmedebut - Usain Bolt afviser mesterhold

Den jamaicanske sprinter har afvist et kontrakt-tilbud fra den maltesiske fodboldklub Valletta FC

Usain Bolt kommer ikke til at slå sine folder som fodboldspiller på Malta.

Hvert fald ikke lige foreløbig.

Den jamaicanske hurtigløber har nemlig afvist den toårige kontrakt, som de forsvarende mestre på Malta, Valletta FC, for nylig tilbød ham.

Det siger Bolts agent, Ricky Simms, til det amerikanske sportsmedie ESPN ifølge Reuters.

- Usain ønsker ikke at opsøge denne mulighed på Malta. Der er masser af interesse for Usain som fodboldspiller. Vi modtager jævnligt lignende tilbud, siger agenten.

Den ottefoldige OL-guldvinder, der er verdensrekordholder på 100 meter, 200 meter samt i 4x100 meter stafet med Jamaica, kom i august til A-League-klubben Central Coast Mariners i Australien, hvor han forsøger at spille sig til en kontrakt.

Fredag scorede jamaicaneren to mål i sin første start for klubben i 4-0-sejren over Macarthur South West United i en testkamp.

Bolt har tidligere prøvetrænet i klubber som tyske Borussia Dortmund, Mamelodi Sundowns i Sydafrika og hos Strømsgodset i Norge i jagten på at slå igennem som professionel fodboldspiller.

Det er dog endnu ikke lykkes Bolt at få kontrakt med en klub.

Foto: Andrew Murray / Ritzau Scanpix. Intl. fodbold - 16. okt. 2018 - kl. 10:29 Mesterhold tilbyder Usain Bolt toårig kontrakt

Intl. fodbold - 12. okt. 2018 - kl. 13:02 Se målene - nu scorer Usain Bolt på fodboldbanen

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere