Efter voldsorgie - græsk fodbold truet af international udelukkelse

FIFA og UEFA er utilfredse med, at regeringen i Grækenland har afblæst pokalturneringen efter tilskuervold

Det var scener som disse, der fik den græske regering til at afblæse pokalturneringen. (Foto: AP)
Det var scener som disse, der fik den græske regering til at afblæse pokalturneringen. (Foto: AP)

Græsk fodbold rykker nærmere en potentiel international udelukkelse.

Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, og Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, er stærkt utilfredse med, at Grækenlands regering har besluttet at aflyse de sidste kampe i den græske pokalturnering af frygt for tilskuervold.

Se også: Toppolitiker erklærer sig skyldig i FIFA-skandale

Regeringens beslutning om at afblæse pokalfodbolden blev truffet, efter at voldelige tilskuere for en lille måned siden invaderede banen, da Paok og Olympiakos mødtes i den første af to semifinaler.

Uefa og Fifa, der ikke tillader politisk indblanding i fodbolden, mødtes onsdag med Grækenlands vicesportsminister, Stavros Kontonis, og Det Græske Fodboldforbund, uden at der blev fundet en løsning.

Fifa og Uefa har givet den græske regering frem til 1. april til at lave en plan for afviklingen af pokalturneringen.

Se også: Suarez-comeback gav point til Uruguay efter brasiliansk chokstart

Fifas forhandlingsleder, cyprioten Castakis Koutsokoumnis, er ikke særlig optimistisk efter onsdagens møde.

- Pokalturneringen skal spilles færdig.

- Man kan gøre mange ting. Man kan spille for lukkede døre eller på et neutralt stadion, siger Koutsokoumnis.

- Jeg håber, at det er muligt for os at give ministeren en ekstra uge til at ændre beslutningen. Men jeg frygter, at det ikke vil ske, siger cyprioten.

Vicesportsminister Stavros Kontonis oplyser, at den græske regering først og fremmest tænker på befolkningens sikkerhed.

Se også: Rørende farvel: Sorgramt FC Barcelona med original Cruyff-afsked

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere