Afstanden fra Hotel Dusit Doha til Arbejdsministeriet er 900 meter. Ikke længere end vi kan gå.
Temperaturen er 38 grader og på vejen derhen, kommer vi forbi flere byggepladser, hvor migrantarbejdere med hakker løsner jorden, hvorefter kolleger tager over og skovler jorden væk.
De er ved at fritlægge kabler og rør. Der er ingen skygge for solen. De har været i gang siden klokken seks om morgenen, hvor vi fra vores hotelvinduer kunne se, at de fik udleveret deres arbejdsredskaber.
Da vi når frem til ministeriet til klokken 10.00, er skjorterne gennemblødte af sved. Luftfugtigheden er enorm.
Vi skal møde Mohammed Al Obaidly, vicearbejdsminister og en af hovedarkitekterne bag de reformer, som er blevet indført gennem de seneste år i Qatar.
Det slavelignende kafala-system er afskaffet, så nu kan migrantarbejderne skifte job, ligesom de har deres pas og kan rejse, hvis de har lyst. Desuden er der indført mindsteløn og forskellige tiltag mod at arbejde i den værste hede om sommeren.
Ministeren er en venlig mand med blide øjne. Selv om han udmærket forstår engelsk, vælger han at lade interviewet foregå ved hjælp af en tolk. Der er også en rådgiver til stede, som kan supplere med fakta.
Al Obaidly er ikke lige populær i alle kredse i Qatar. Konservative kræfter mener, det går for hurtigt med reformerne, og tidligere har der i det såkaldte shuraråd, et rådgivende organ for regeringen, været nævnt, at reformerne bør rulles tilbage efter VM næste år.
Men i begyndelsen af oktober var der for første gang i landets historie frie valg til shurådet. Qatarerne gik til stemmeurnerne og valgte 30 repræsentanter, alle mænd, mens emiren udpegede yderligere 15 medlemmer. Heraf to kvinder.
Valgets resultat glæder Al Obaidly:
– Det nye shuraråd bliver ikke noget problem for vores reformarbejde. Det er noget andet, der interesserer dem. Ikke arbejdsmarkedet.
Men hvad er det så, ministeren kan love den omverden, som i mange år har ladet kritikken hagle ned over de kommende VM-værter på grund af de ofte usle og slavelignende forhold, som migrantarbejderne lever under?
Qatar fik tildelt VM i 2010, og Al Obaidly erkender, at der gik fem år, før landet for alvor begyndte at samarbejde med omverdenen.
– Kritikken har været voldsom, men i dag har jeg jævnligt møder med de internationale fagforeninger og Amnesty International. Amnesty kommer her i næste uge. De har været her mange gange. Selv om de kritiserer, vil vi gerne høre på dem. De hjælper os til at komme videre. Vi er nødt til at arbejde sammen, og jeg foretrækker konstruktiv dialog.
– VM og presset udefra betyder, at vi hurtigere har fået vedtaget reformerne. Men implementeringen tager tid. Det er den største udfordring, siger han.
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet forholdene på Lusail Stadium, hvor VM-finalen skal spilles næste år. Her har migrantarbejderne en mønsterlejr med stort set perfekte arbejds- og boligforhold. De har også valgte tillidsrepræsentanter i de såkaldte velfærdsråd.
– Lusail er 100 procent det gode eksempel. Sådan skal det være over hele Qatar.
Artiklen fortsætter under videoen ...
– Nu laver vi pilotprojekter inden for hotel, sikkerhed og transport. Der skal være fair ansættelsesforhold. Vi har lavet aftaler med 13 store selskaber, om at de skal indføre velfærdskomiteer, som vi har set det i Lusail. Det skal bredes ud til mange flere.
– Vores mål er 2030. Vi har 10 år endnu. Vi er nået 80 procent, når det handler om reformer. Men implementeringen mangler på stort set alle områder.
– VM begynder lige om lidt, så derfor er der vel også tale om berettiget kritik?
– De nordiske lande og den nordiske presse har været de største kritikere. Måske har vi ikke kommunikeret godt nok om vores planer på langt sigt. VM satte fart på udviklingen, men det er ikke slutmålet. Vi skruer ikke tiden tilbage efter VM. Vi fortsætter, siger Mohammed Al Obaidly.
På vejen tilbage til hotellet er migrantarbejderne stadig i gang med at hakke og grave i jorden. Temperaturen nærmer sig de 40 grader, og de har endnu seks timer tilbage af arbejdsdagen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Straffer virksomheder på stribe
Qatars regering medgiver, at der stadig er mange virksomheder i landet, som ikke overholder de love, der skal sikre, at migrantarbejderne ikke arbejder udendørs i den værste hede om sommeren.
Og det har fået konsekvenser for mange selskaber.
Reglen er, at der ikke må arbejdes udendørs på byggepladser mellem 10.00 og 15.30. Forbuddet gælder fra 1. juni til 15. september.
I en udtalelse til Ekstra Bladet fra regeringens kommunikationskontor hedder det således:
’I denne sommer er hundredvis af selskaber blevet lukket og idømt bøder, fordi de ikke overholdt reglerne om varmepauser.’
I den seneste rapport fra Amnesty International fra august anerkender organisationen, at der er sket fremskridt i Qatar. Men langt fra nok.
’Arbejdsmarkedsreformerne i Qatar har givet håb om, at det vil været muligt at gøre en ende på udnyttelsen at migrantarbejderne i landet. Der er sket forbedringer, men der mangler implementering, hvilket betyder, at fremskridtene sker for langsomt. Derfor er der ikke fuldt ud blevet bedre beskyttelse for alle migrantarbejdere.
Der er stadig mange, som får løn for sent eller slet ingen løn. Der er stadig mange, som arbejder alt for mange timer, og der er stadig mange, som skal kæmpe unødigt i det juridiske system mod skruppelløse arbejdsgivere for at få deres ret,’ hedder det i rapporten fra Amnesty International.
Siden coronaen brød ud, har kun meget få journalister fået lov til at rejse ind i Qatar. Nu er det lykkes for Ekstra Bladets fotograf Lars Poulsen og journalist Jan Jensen, men kun fordi vi har fået hjælp af det internationale fagforbund Building and Wood Workers International, BWI, som herhjemme er repræsenteret af BAT Kartellet.
BWI har en samarbejdsaftale med Qatars Supreme Committee, som står for alle stadionbyggerierne, og som samtidig er landets VM-komite.
Aftalen gør, at BWI kan inspicere de otte stadionbyggerier. Denne gang gik turen til Lusail Stadion, som skal huse VM-finalen, og det specielle Ras Abu Aboud Stadion, som er bygget af skibscontainere.
Ekstra Bladet fik i to dage lov til at følge inspektionerne, men først efter at være blevet godkendt af Supreme Committee. Og det skal siges, at vi var under konstant overvågning.
Det var spilleregler, vi havde forventet, men det var overraskende, at især BWI var uhyre nervøse for, at vi skulle komme for tæt på migrantarbejderne. Medarbejderne fra Supreme Committee havde større forståelse for, at vi skulle optage både billeder og lyd.
Men vi fik aldrig lov til at være alene med migrantarbejderne.
Der er dog også en verden i Qatar uden for de otte stadioner, som i virkeligheden kun beskæftiger 30-40.000 af de mere end to millioner migrantarbejdere, som er hentet til landet for at gøre det klar til VM.
Og der er mildt sagt en verden til forskel på de forhold som stadionarbejderne lever og arbejder under, og så den barske virkelighed som findes i andre lejre i Qatar. De lejre besøgte vi også.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
