Er det årets mål? Sikrer sejren i sidste minut

Eran Zahavi var på pletten og sikrede sin klub, Guangzhou R&F, sejren i sidste minut med et spektakulært rabona-mål

Eran Zahavi er en mand med et godt spark i støvlerne. Det viste han i weekenden. Video: SNTV

Det kan være en rigtig god idé, hvis man som angriber træner afslutninger med sit 'kolde' ben. For man skal jo være klar til at klappe til bolden, når den kommer.

Men det kan altså også fungere, hvis man har andre talenter - og eksempelvis behersker rabona-sparket, hvor man sparker bag sit støtteben.

I lørdags fik vi et smukt eksempel på det sidste fra den hastigt voksende kinesiske Super League.

Her tog Guangzhou R&F mod Tianjin Quanjian. Her startede det gæstende bundhold bedst med en scoring fra Xu Yang efter 18 minutter, men hjemmeholdet kom igen, da den israelske topscorer, Eran Zahavi, udlignede kort før pausen.

Længe så det ud til, at det skulle blive en pointdeling - men så slog Zahavi til igen. Med under 20 sekunder tilbage af de 90 minutter modtog han en tværpasning i feltet, men kom lidt ud af balance, da han snurrede rundt for at sparke.

I et splitsekund så det ud til, at han overvejede at sparke med venstre ben, men valgte så rabona-sparket ... og sendte bolden i mål ved fjerneste stolpe.

En fantastisk scoring, der sikrede Guangzhou R&F sejren og de tre point.

Det betyder, at klubben med seks runder tilbage er 11 point foran netop Tianjin Quanjian, der ligger lige under nedrykningsstregen.

Ligaen føres af bysbørnene fra Guangzhou Evergrande, der med 59 point har fire points afstand til Beijing Gouan.

Se også: Kom i Guinness Rekordbog - nu er han død

Se også: Efter drømmemål: Dansker lønkonge i Italien

Se også: Hvabarca? Vil give livstid til Messi

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere