Eriksen-interview går verden rundt

Der findes nok en flække i Uganda, hvor nyheden om Christian Eriksens VM-drømme ikke er nået til endnu. Resten af verden har hørt om det

Christian Eriksen fortæller i sit første interview efter ulykken ved EM, at han vil med til VM i Qatar.

Christian Eriksen fortæller i sit første interview efter ulykken ved EM, at han vil med til VM i Qatar.

- Mit mål er, at jeg skal til VM i Qatar.

Tydeligere kunne Christian Eriksen ikke sige, at hans karriere som professionel fodboldspiller ikke er slut.

Han er i gang med at finde sig en ny arbejdsgiver, nu da han ikke må spille i Italien, og når det er sket, skal der fyres op under kedlerne. Der skal spilles fodbold, han skal tilbage på det danske landshold, og så vil han med til Qatar sidst på året.

Hvis man som dansk fodboldfan kan finde en bedre måde at begynde 2022 på, så sig lige til!

Interviewet med DR Sportens Andreas Kraul blev ikke overraskende suppleret med engelske undertekster, da man selvfølgelig var klar over, at det ville nå ud over landets grænser.

Og det har det gjort.

Størst synes interessen at være i England, hvor Eriksens navn stadig skinner stærkt med reference til hans store sæsoner for Tottenham Hotspur. Så godt som alle avisers sportsforsider har danskeren med.

Læs også: Fire øjeblikke der rystede os

At det internationale nyhedsbureau Associated Press også har slået det stort op, har ikke just gjort opmærksomheden mindre.

Og så er Italien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Grækenland, Holland, Belgien, Sverige, Norge og resten af det fodboldgale Europa tilsat de store fodboldsites.

Og så resten af verden:

Selv i Indien, Canada og Indonesien, der ellers ikke er kendt for fodboldinteresse, deles nyheden.

Sky Sports har suppleret nyheden om Christian Eriksen med et tv-klip, hvor han øver frispark ...

Amerikanske Sports Illustrated fylder sin Twitter op med amerikanske sportsgrene - og så lige lidt europæisk topfodbold, hvis der sker noget vildt ...

Brasilianske Jovem Pan Esportes:

Tyrkiske Ajansspor:

Christian Eriksen slår i DR-interviewet fast, at han ikke frygter at falde om med et nyt hjertestop.

- Overhovedet ikke. Ikke det fjerneste. Jeg var lidt i starten påpasselig med, hvor meget kan ens hjerte holde til nu, efter hvad der er sket, for ligesom at teste det igennem, men jeg føler, at jeg er blevet clearet og er blevet testet og holdt hånden over så meget, som jeg overhovedet kunne.

Christian Eriksen spillede senest fodbold på topplan i EM-premieren mod Finland 12. juni.

Hans 109 landskampe og 36 mål for Danmark har betydet, at Ekstra Bladet kort før nytår rangerede ham blandt de ti bedste spillere, der nogensinde har optrådt for Danmarks A-landshold.

Landsholdets 100 bedste: Derfor overgår han Laudrup

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til femte afsnit af Agenterne, der handler om Anders Lindegaards vilde rejse fra bænken i OB til Manchester United

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag