Færdig for resten sæsonen efter CL-drama

Målmanden Manuel Neuer slipper for operation, men kommer ikke i aktion mere i denne sæson

TV: Det blev til hele seks scoringer i Madrid, da Ronaldo og co. sendte Neuer og co. ud. Se alle målene her

18. apr 20:45 Real Madrid - Bayern München

UEFA Champions LeagueStadion: Santiago Bernabeu, Spanien Dommer: Viktor Kassai
Real Madrid
4 6
2 3
Slut
Bayern München

Bayern Münchens målmand Manuel Neuer har spillet sin sidste kamp i denne sæson.

Det meddeler den tyske klub på sin hjemmeside.

Neuer blev skadet i tirsdagens Champions League-kvartfinale, hvor Bayern blev sendt ud af Real Madrid efter forlænget spilletid. Det var netop i den forlængede spilletid, at han blev skadet.

Torsdag bekræfter klubben, at der er tale om et brud på venstre fod, men målmanden slipper dog for operation.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke kan være til rådighed i den sidste del af sæsonen, men nu koncentrerer jeg mig om at blive klar hurtigst muligt. Det er det vigtigste for mig lige nu, siger Manuel Neuer.

Bayern hamrer afsted mod endnu et mesterskab. Klubben har otte point til den nærmeste forfølger, RB Leipzig, med fem spillerunder tilbage af Bundesligaen.

Den tyske storklub vandt tirsdagens returkamp med 2-1 i Madrid, hvilket sendte kampen ud i forlænget spilletid, som Real vandt 3-0.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen