Fans rasende på Ronaldo

Ronaldo har kun ejet Cruzeiro i et par uger, men den brasilianske klubs fans er allerede utilfredse

Ronaldo overtog 18. december Cruzeiro. Han ejer desuden spanske Real Valladolid. (Arkivfoto) Foto: Marco Alpozzi/Ritzau Scanpix
Ronaldo overtog 18. december Cruzeiro. Han ejer desuden spanske Real Valladolid. (Arkivfoto) Foto: Marco Alpozzi/Ritzau Scanpix

Ronaldo havde nok ønsket sig en lidt bedre start på tilværelsen som klubejer i Cruzeiro.

Den tidligere brasilianske topangriber overtog i december klubben i hjemlandet, hvor han startede sin professionelle karriere, men er allerede raget uklar med flere af dens fans.

Torsdag var mange af dem således mødt op foran Cruzeiros træningsanlæg for at vise deres utilfredshed med, at klubbens mangeårige målmand Fabio ikke har fået sin kontrakt forlænget.

'Store, fede Ronaldo, kom og forklar' råbte tilhængerne angiveligt.

Det skriver Reuters.

Fabio, som har spillet i Cruzeiro siden 2005, var ifølge ham selv blevet enig med den nu tidligere klubledelse om en etårig kontraktforlængelse, men efter Ronaldos overtagelse blev der ændret på det. I stedet blev han angiveligt tilbudt en forlængelse på blot tre måneder, hvilket han ikke ønskede.

Ronaldo købte 18. december Cruzeiro, for hvad der svarer til 463 millioner kroner. Han spillede selv i klubben fra 1993 til 1994, hvorefter han blev hentet til PSV Eindhoven i Holland. En handel, som PSV's daværende danske sportsdirektør, Frank Arnesen, stod bag.

Cruzeiro spiller i Brasiliens næstbedste række, men har en fortid som en af landets topklubber.

Cruzeiro vandt senest det brasilianske mesterskab i 2014. I 2017 og 2018 vandt klubben pokalturneringen, men i 2019 rykkede holdet ud af nationalligaen, Serie A.

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

- Hvis du er god nok, skal jeg få dig derhen, lød det fra Michael Stensgaard, da Anders Lindegaard, der ikke kunne komme på holdet i OB, sagde til agenten, at han ville til Manchester United.

Gå ikke glip af agenten Michael Stensgaards utrolige fortælling om Lindegaards rejse fra Kolding til Manchester United i femte afsnit af agenterne.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag