Fifa-præsident sender nye turneringer til afstemning

Fredag skal Fifa Council tage stilling til, om organet vil arbejde for at etablere to nye globale turneringer

Fifas præsident, Gianni Infantino, sender nye turneringer til afstemning. Foto: Frank Augstein/AP
Fifas præsident, Gianni Infantino, sender nye turneringer til afstemning. Foto: Frank Augstein/AP

En ny global landsholdsturnering og en ny global klubturnering i fodbold kan være på vej.

Det magtfulde organ i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), det såkaldte Fifa Council, skal fredag mødes i Kigali i Rwanda, og her skal medlemmerne stemme om, hvorvidt der skal arbejdes videre med at etablere turneringerne.

Det siger en Fifa-talsmand til nyhedsbureauet Reuters.

Fifas præsident, Gianni Infantino, fortalte omverden om de potentielt nye turneringer allerede i maj. Dengang mødte han stor modstand fra blandt andet Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og fra de europæiske fodboldligaer.

Siden forstummede snakken om turneringerne, inden Infantino tirsdag fortalte, at turneringerne ville være en del af dagsordenen, når Fifa Council mødes i Rwanda. Han undlod dog at fortælle, at turneringernes videre liv skulle til afstemning.

Andre tilhængere af de to nye turneringer har opfordret Infantino til at vente med at bringe turneringernes fremtid til afstemning, indtil Fifa-præsidenten har talt sig nærmere et kompromis med Uefas medlemmer og de europæiske klubber.

Fifa-præsidenten skal før afstemningen redegøre for turneringernes kommercielle og sportslige potentialer.

I maj sagde Infantino, at en "solid og seriøs" gruppe investorer er villige til at bruge 25 milliarder dollar, hvilket svarer til cirka 160 milliarder kroner, over en 12-årig periode på at få etableret turneringerne, der ifølge Infantino vil være lukrative for tv-markedet.

Hvis de to nye turneringer en dag bliver til noget, skal de erstatte henholdsvis Confederations Cup og klub-VM.

Det ligger ikke endegyldigt fast, hvordan formatet for de to turneringer vil være, men Infantino har tidligere givet sit bud på det.

Ifølge Infantino vil man ændre klub-VM, så det fra 2021 skal afholdes hvert fjerde år i stedet for årligt, som det sker i dag. Til gengæld skal antallet af deltagende klubber udvides fra i dag 7 til 24 deltagere.

På landsholdssiden ønsker Fifa-præsidenten at afholde et mini-VM i oktober/november i ulige år. Det vil kollidere med den europæiske klubkalender.

Landsholdsturneringen har arbejdsnavnet "Final 8", fordi den skal bestå af otte hold. De kvalificerer sig via en global Nations League-turnering.

Turneringen skal erstatte Confederations Cup. I dag spilles den hvert fjerde år og er for de kontinentale mesterhold, verdensmesteren og den kommende VM-vært.

Real Madrid mødte lørdag Levante i den spanske liga, og heller ikke her formåede de at vinde kampen, hvilke forlængede deres stime uden sejre til fem kampe. Foto: GABRIEL BOUYS Spansk fodbold - 24. okt. 2018 - kl. 15:28 Real Madrid-stjerne efter shitstorm: - Jeg skulle ikke have reageret sådan

Se også: VM-video gik viralt: Danmark kan vinde stor pris

Nicki Billes agent tror ikke, at den skandaleombruste angriber formår at finde en ny klub. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix 1. division - 24. okt. 2018 - kl. 09:49 Lukkede ned før skandalen: - Han har været svær at komme i kontakt med

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere