FIFA-rapport lækket: VM-værter kan ånde lettet op

Den længe ventede Garcia-rapport indeholder ingen eksplosive afsløringer om bestikkelse, skriver The Guardian

Sheikh Hamad bin Khalifa Al-Thani fra Qatar i selskab med forhenværende FIFA-præsident Sepp Blatter og The World Cup, der om fem år skal uddeles i netop Qatar. (Foto: AP)
Sheikh Hamad bin Khalifa Al-Thani fra Qatar i selskab med forhenværende FIFA-præsident Sepp Blatter og The World Cup, der om fem år skal uddeles i netop Qatar. (Foto: AP)

De to kommende værter for VM i fodbold, Rusland (2018) og Qatar (2022), kan tilsyneladende ånde lettet op, efter at FIFA tirsdag offentliggjorde en rapport om påstået bestikkelse i forbundet.

Rapporten indeholder nemlig ingen eksplosive afsløringer om bestikkelse i forbindelse med afstemningen om VM-værtskaberne.

Det skriver den britiske avis The Guardian, der har gennemlæst rapporten.

Rapporten blev udarbejdet af den amerikanske efterforsker Michael Garcia i 2014.

Da Garcia for tre år siden afleverede den mere end 400 sider lange rapport, valgte FIFA at koge den ned til et 42 siders resumé og hemmeligstemple originalen.

Garcia var stærkt utilfreds med resuméet, som han kaldte "ufærdigt og fejlbehæftet". Efterfølgende trak han sig fra arbejdet med at rydde op i fodboldforbundet.

Det beskidte spil om VM: Sådan kuppede Rusland sig til næste års slutrunde

FIFA valgte tirsdag at offentliggøre den fulde rapport. Det skete, efter at den var blevet lækket til den tyske avis Bild.

Ifølge The Guardian er rapporten nogenlunde i tråd med Fifas resumé.

Michael Garcia fandt beviser på alvorlige "uregelmæssigheder" og opfordrede til en større efterforskning af flere medlemmer af FIFA's eksekutivkomité.

Efterforskningen skulle omfatte blandt andre den tidligere tyske fodboldspiller og træner Franz Beckenbauer.

Michael Garcia konkluderer dog i sin rapport, at der ikke er belæg for at gennemføre en ny afstemning om Qatars VM-værtskab.

I rapporten fremgår det, at Rusland i strid med reglerne undlod at rapportere om arrangørernes kontakt med FIFA' komitémedlemmer.

Michael Garcia afviser dog kategorisk, at de russiske arrangører forsøgte at påvirke medlemmerne gennem bestikkelse.

Platini styrer via stedfortrædere

Champions League-ballade kan afgøre UEFA-valget

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.