FIFA-skandalen: Interpol efterlyser seks personer

Omdiskuterede FIFA-folk og erhversmænd mistænkt for korruption, bestikkelse og hvidvaskning af penge er nu eftersøgt

Jack Warner til venstre i selskab med Mohamed bin Hammam. (Foto: AP)
Jack Warner til venstre i selskab med Mohamed bin Hammam. (Foto: AP)

Det er en uge siden, de schweiziske myndigheder på foranledning af FBI anholdt en stribe topfolk fra FIFA i Zürich.

Siden har verden forandret sig radikalt for den internationale fodboldorganisation, og det er kulmineret flere gange med præsidentvalget fredag og Sepp Blatters resignation som præsident tirsdag aften.

Men jorden brænder fortsat voldsomt under FIFA, og onsdag har den internationale politiorganisation Interpol udsendt efterlysninger - såkaldte Red Notices - på seks personer med et nært tilhørsforhold til FIFA.

Mest iøjnefaldende er Jack Warner fra Trinidad & Tobago og Nicolas Leoz fra Paraguay.

Jack Warner til venstre i selskab med Mohamed bin Hammam. (Foto: AP)
Jack Warner til venstre i selskab med Mohamed bin Hammam. (Foto: AP)
 

Warner har allerede meldt sig selv til myndighederne i sit hjemland. Warner er nu pensioneret men har tidligere siddet som vicepræsident i FIFA og som præsident for det nord- og mellemamerikanske fodboldforbund CONCACAF - indtil han blev suspenderet som følge af tiltagende korruptionssager i 2011.

Leoz var blandt de personer, politiet anholdt i Zürich sidste uge. Han er tidligere mangeårig præsident for det sydamerikanske fodboldforbund CONMEBOL.

Ydermere vil Interpol pokkers gerne have fingrene i Alejandro Burzaco, Hugo og Mariano Jinkis, der i øvrigt er far og søn, samt Jose Marguiles.

Interpols forside onsdag.
Interpols forside onsdag.
 

Far og søn Jinkis samt Burzaco har stået i spidsen for virksomheden Datisa, der for 317 millioner dollars lavede en tv-aftale med CONMEBOL om rettighederne til Copa America frem til 2023. De har desuden lavet en lignende aftale med CONCACAF. Angiveligt skal firmaet været gået med til at betale svimlende 110 millioner dollars i bestikkelse for at få rettighederne.

Brasilianske Jose Marguiles, der er administrerende direktør i Valente Corp. and Somerton Ltd. er sidste mand. Han er mistænkt for omfattende hvidvaskning af penge med forbindelse til adskillige af de anholdte FIFA-folk.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere