Den argentinske fodboldlegende Diego Maradona er blevet tildelt en rolle som ambassadør for Det Internationale Fodboldforbund (FIFA).
Det afslører den 56-årige argentiner på sin Facebook-side.
- Nu er det officielt. Endelig går en af mine livslange drømme i opfyldelse: At kunne arbejde for et rent og transparent FIFA sammen med folk, der virkelig elsker fodbold, lyder det fra Maradona.
Han var hård i kritikken over for den tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter, der nu afsoner seks år karantæne fra al fodboldrelateret.
Nu har den nuværende Fifa-præsident, Gianni Infantino, inviteret Maradona ind i FIFA-varmen.
Maradona førte i 1986 Argentina frem til VM-titlen i Mexico. 1987 og 1990 kunne han fejre det italienske mesterskab med Napoli, som han også vandt Uefa Cuppen med i 1989.
Fra 2008 til 2010 var han landstræner for Argentina uden den store succes.
Maradona skuffet over Messi: 'Du skal være på plads og kæmpe'