Annonce:
Annonce:

Fodboldboss efter grusomt angreb: - Volden ødelægger vores sport

De voldsomme optøjer forud for finalen i Copa Libertadores får den sydamerikanske fodboldpræsident til appellere til alle fans om at respektere deres modstandere

Der udspillede sig voldsomme scener, da Boca-bussen nærmede sig stadion. TV: AP SNTV
Annonce:
Følg Fodbold

Vanvidsscenerne i Buenos Aires lørdag, da fanatiske River Plate-fans angreb en spillerbus fra Boca Juniors forud for finalen i Copa Libertadores, møder fordømmelse over alt i verden.

I nat (dansk tid) bønfaldt præsidenten for det sydamerikanske fodboldforbund, Conmebol, på det sociale netværk Twitter fansene om at sikre en fredelig afvikling af finalen, som blev udskudt til søndag.

- Jeg opfordrer alle aktører i sydamerikansk fodbold til at prioritere og forene indsatsen for at identificere, forstå og bekæmpe årsagerne til de voldshandlinger, som hvert år ødelægger vores fodboldspil, skriver præsidenten, Alejandro Domínguez.

Annonce:

Han opfordrer fansene til at vise respekt for deres modstandere, så ’Sydamerika kan vise sig fra sin bedste side over for verden’, mens han kræver en fordobling af indsatsen mod voldelige fans for at bevare den offentlige orden og sikkerhed, når det gælder spillere, den tekniske stab og fans i søndagens finale.

- Conmebol kræver øjeblikkelig handling fra relevante myndigheder og inviterer til samarbejde om at identificere, pågribe og retsforfølge de ansvarlige. Disse handlinger kan ikke gå ustraffede hen, skriver Domínguez.

Alejandro Domínguez på talerstolen ved FIFA-kongressen forud for VM i Rusland i juni i år. Foto: AP.
Alejandro Domínguez på talerstolen ved FIFA-kongressen forud for VM i Rusland i juni i år. Foto: AP.
 

Finalen i den prestigefyldte Copa Libertadores-turnering, som er en sydamerikansk pendant til Champions League, afvikles over to kampe på ren målscore. Første kamp blev spillet på Boca Juniors’ hjemmebane og endte 2-2, hvorfor udfaldet af den anden finalekamp på River Plates hjemmebane i Buenos Aires gælder liv og død for de fanatiske fans.

De op mod 70.000 billetter til kampen blev revet væk på ingen tid, mens over 50.000 fans mødte op til hjemmeholdets træning på stadion forleden.

Annonce:

Da Boca Juniors under politieskorte lørdag kørte i bus mod stadion ventede tusindvis af River Plate-fans på dem for at give dem en varm velkomst. Det resulterede i kaos med stenkast, smadrede busruder, tåregas eller peberspray og spillere, der måtte søge lægehjælp.

- Conmebol fordømmer voldelige og kriminelle handlinger, der bringer menneskeliv i fare. Det truer professionelle atleters levebrød, berører millioner af gode fans. De skyldige vanærer deres klub, deres sport, deres land og deres kontinent, skriver Conmebol-præsident Alejandro Domínguez på Twitter.

Kæmpe skandale: Spillerbus angrebet - finale udsat

Håndgemæng og mange mål i historisk finale

Groteske scener: Fans invaderer banen med romerlys

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: