Fodboldfan i rekordbogen: 221 sæsoner i Football Manager

Polske Michal Leniec har spillet Football Manager næsten uafbrudt i to år - og han nærmer sig 700 titler

Man skal være mere end ualmindeligt glad for Football Manager, hvis man kan vride et spil op over 25 sæsoner.

Det tager for det første ganske lang tid, og hen ad vejen mister selv de mest hærdede spillere lysten, når ærkerivalerne igen snupper mesterskabet for næsen af dem.

Forestil dig så at spille 221 sæsoner! Den milipæl rundede polske Michal Leniec sidst i november, og han er derfor blevet optaget i Guinness Rekordbog for det længste spil nogensinde.

Med sit elskede Lech Poznan - og med hele 35 sideløbende jobs på diverse landshold - har han i 2016-udgaven spillet 14.381 kampe, og han har imponerende nok vundet de 10.997, mens han har spillet 1664 uafgjort og tabt 1720. I alt har han vundet 680 titler!

Han er still going strong, selv om han i spillet er blevet 258 år.

Den 38-årige polak har spillet næsten uafbrudt, siden spillet blev introduceret i november, og det er ikke kun i kraft af sin egen vedholdenhed, at han nu er blevet optaget i Guinness Rekordbog.

- Jeg ser det som en præmie for min familie også. Jeg har altid haft spillet kørende i baggrunden, så det var også en stor udfordring for min familie, siger Michal Leniec i et interview med Guinness Rekordbog.

Han har sæsonkort til Lech Poznan, og han har forsøgt at spille spillet så tæt på virkeligheden som muligt - at blive succesfuld uden at bruge mange penge, men ved hjælpe af godt ungdomsarbejde.

Derfor har de største øjeblikke i spillet ikke været de 207 polske mesterskaber eller de 45 Champions League-titler.

- Det har helt bestemt været, når mine tidligere ungdomsspillere har været blandt de startende spillere på Årets Hold i verden. For mig er det en ret stor præstation, siger han.

Det har Michal Leniec vundet

Polsk mester – 207
Polsk pokalvinder – 161
Polsk Super Cup – 184
Champions League – 45
Europæisk Super Cup – 34
VM for klubhold – 42
VM – 1 (med Holland)
EM – 2 (med Holland)
Confederations Cup – 1 (med Holland)
Nations League – 2 (1 med Spanien og 1 med England)
Africa Cup of Nations – 1 (med Ghana)

Her er alt det nye, du skal vide om Football Manager 2018. Sport og Spil Dette skal du vide om FM 18

Du behøver ikke have spillere i FIFA 18, som koster flere millioner, for at gøre det godt. Her er 17 røverkøb i spillet. Foto: EA Sport og Spil Skjulte skatte: Her er 17 røverkøb i FIFA 18

3 kommentarer
Vis kommentarer