Fodboldspiller kæmper for livet: Stjernerne beder for Gregory

Lokeren-spilleren Gregory Mertens' tilstand er kritisk efter, at han faldt om med hjerteanfald på banen

Gregory Mertens ligger i medicinsk koma. (Foto:IMAGO/PANORAMIC)
Gregory Mertens ligger i medicinsk koma. (Foto:IMAGO/PANORAMIC)

Belgisk fodbold vågnede tirsdag morgen op til en tilstand af chok efter, at 24-årige Gregory Mertens mandag aften faldt om med hjerteproblemer, mens han spillede en reserveholdskamp for Lokeren mod Genk.

Stadion blev straks tømt, mens han blev behandlet af Lokerens medicinske personale , og efter 30 minutter med hjertemassage på banen kom en ambulance ind for at hente Mertens, der blev kørt på hospitalet.

Her blev han lagt i medicinsk koma, men tirsdag er der desværre ikke noget godt nyt at berette fra hospitalet.

Se også: Uhyggeligt: 24-årig topspiller faldet om på fodboldbanen

- Hans tilstand er meget kritisk, siger Lokeren-talsmand Herman Van de Putte og fortsætter:

- Gregory er blevet lagt i koma, og hans hjertefunktion varetaget af en maskine. Hans skæbne er i hænderne på lægerne på hospitalet, som vi har stor tillid til. Vi frygter alle for hans skæbne, men vi kan ikke gøre andet end at vente og håbe, siger Van de Putte, der videre oplyser, at spilleren aldrig tidligere har haft problemer med hjertet.

Imens strømmer støtten ind på Twitter, hvor en lang række af Belgiens største fodboldprofiler sender tanker og ønsker om bedring til Gregory Mertens.

 

Se også: De faldt også om på banen

Se også: Godt nyt: Kollapset Swansea-angriber tilbage i træning

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere