Fodboldspiller myrdet - anden spiller mistænkt

En argentinsk målmand er blevet myrdet, og en anden spiller er anholdt og mistænkt for mordet

Et mord har ramt argentinsk fodbold - og det er en spiller fra tredje division, der er mistænkt og tilbageholdt for hændelsen. Arkivfoto: AP
Et mord har ramt argentinsk fodbold - og det er en spiller fra tredje division, der er mistænkt og tilbageholdt for hændelsen. Arkivfoto: AP

Han voksede op på akademiet i den argentinske storklub River Plate, hvor også stjerner som Hernan Crespo, Gonzalo Higuain og Alfredo Di Stefano har været, men han lykkedes aldrig med at få debut på A-holdet og har i stedet spillet i flere argentinske klubber på B-niveau - senest Club Atlético Uruguay.

Nu er den 25-årige argentinske målmand Facundo Espindola på tragisk vis blevet myrdet.

- Vi ved ikke, hvad der skete. Der findes en video af mordet, det er alt, hvad vi ved. Jeg håber, at folk respekterer vores families smerte, og at retfærdigheden sker fyldest, siger spillerens bror Jorge Espindola ifølge Olé.

- Facu var en utrolig fin person - en solstråle. Han var min bror, og jeg kommer aldrig til at få ham tilbage, lyder det fra den afdøde spillers bror.

Også målmandens klub, Club Atlético, har bekræftet drabet.

- I dette smertefulde øjeblik vil vi udtrykke vores dybeste medfølelse til hans familie og venner, skriver klubben på Facebook.

Foreløbig er to personer anholdt og mistænkt for mordet, og den ene er mystisk nok også professionel fodboldspiller.

Der er tale om Nahuel Oviedo, der spiller for klubben San Telmo i den argentinske tredje division, og som også tilbage i 2011 har afsonet en dom for røveri. Han er nu tilbageholdt hos politiet sammen med en ven fra Paraguay, der også er under mistanke.

28-årige Oviedo var netop vendt tilbage efter en skade og spillede for få dage siden træningskamp for San Telmo.

Årsagen til drabet er endnu ukendt. Målmanden var indblandet i nogle diskussioner uden for en bar i Hurlingham-området i Buenos Aires. En kniv blev rettet mod Espindolas strube, og ifølge Marca døde han nærmest øjeblikkeligt, og den 30 centimeter lange kniv blev senere fundet nogle kvarterer væk.

En nation i sorg: Landsholdslæge dræbt på åben gade

Fodbold-morder er fanget

Fire gange til VM: Nu er fodboldlegende død

Topboksers enke efter tragedien: Han var alt, hvad jeg behøvede i livet

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.