Fodboldspiller springer ud som homoseksuel

Andy Brennan har efter længere tids overvejelse valgt at springe offentligt ud som homoseksuel

PR-foto
PR-foto

Australieren Andy Brennan er en af få professionelle mandlige fodboldspillere, der er sprunget ud som homoseksuel.

Det gjorde han tirsdag på det sociale medie Instagram, efter at han i længere tid havde overvejet, om han skulle dele den oplysning med omverden.

- Det har taget mig år at blive komfortabel med at sige dette - jeg er homoseksuel.

- Jeg var bange for, at det ville påvirke mine venskaber, mine holdkammerater og min familie. Men støtten fra folk omkring mig har været stor, og det har hjulpet mig til at tage skridtet og være helt åben omkring det, skriver han blandt andet.

Den 26-årige offensivspiller har tidligere spillet i Australiens næstbedste række, men spiller aktuelt et niveau lavere hos Green Cully SC fra Melbourne.

I 2014 blev den tidligere tyske landsholdsprofil Thomas Hitzlsperger den første mandlige fodboldspiller i mange år til at fortælle, at han er homoseksuel. Han er i dag sportsdirektør i Stuttgart.

Da homofobi i begyndelsen af april var et stort emne i dansk fodbold, fortalte Spillerforeningens direktør, Mads Øland, at foreningen ikke havde hørt fra mandlige homoseksuelle medlemmer i 15 år.

Lønstrup anklagede sine spillere for matchfixing til et spillermøde i mandags. Foto: Jens Dresling 1. division - 14. maj. 2019 - kl. 11:48 Skandale i dansk fodbold: Toptræner beskylder egne spillere for matchfixing

Sønderjyske er presset af mange kontraktudløb. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Riddersholm desperat presset

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere