Fodboldstjerne giver op: Skal to år i fængsel

Tomas Repka afviste at møde op i retten, da han gik efter frifindelse i bedrageri-sag - i stedet fik han en endnu hårdere straf

Tomas Repka og Sparta Prag spillede UEFA Cup mod David Nielsen og OB i 2007, hvor dette billede stammer fra. Foto: Robert Tatzauer/Reuters/Ritzau Scanpix
Tomas Repka og Sparta Prag spillede UEFA Cup mod David Nielsen og OB i 2007, hvor dette billede stammer fra. Foto: Robert Tatzauer/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var engang, hvor han spillede på de største stadions i Serie A og Premier League.

Men de næste par sæsoner bliver Tomas Repkas vigtigste kamp at komme helskindet ud af brusebadet.

For den tidligere landsholdsspiller for Tjekkiet skal to år i brummen for bedrageri.

Det har appeldomstolen i Prag besluttet, skriver nyhedsbureauet AFP, efter Repka og dennes advokat i februar appellerede dommen på 15 måneder, han i første omgang havde fået.

Appeldomstolen vurderede altså, at der skulle lægges yderligere ni måneder til straffen, som Repka havde fået for at sælge en Mercedes Benz, som han havde leaset.

Dommer Petr Benes udtalte efterfølgende, at han i denne sag ikke kunne finde en grund til, at Repka ikke skulle have minimumsstraffen på to år.

Repka var ikke til stede i retten, da dommen faldt. Hans advokat, Jaroslav Jankrle, udtalte, at Repka 'havde været mere optimistisk i forhold til udfaldet'... Ja, det giver vel i sagens natur sig selv ...

To gange spirituskørsel
Tomas Repka, der indstillede sin karriere i 2014, solgte bilen i december 2016 for 1,2 millioner koruna - svarende til cirka 350.000 kroner.

Sidste år modtog han en dom på seks måneders fængsel for at offentliggøre en falsk escort-annonce med både billede og telefonnummer på sin ekskone. Den dom blev senere omstødt til samfundstjeneste.

Han har siden karrierestoppet været anholdt og dømt for spirituskørsel to gange, ligesom manglende hustrubidrag fra hans side har ført til en omgang samfundstjeneste.

Repka nåede 46 landskampe for Tjekkiet 1993-2001, men det er nok i højere grad de 18 røde kort, han samlede sammen i løbet af sin karriere, han vil blive husket for.

Se også: OL-guldvinder i uhyggeligt tv-kollaps

13. pladser er ikke meget bevendt for et team med Haas' ambitioner. Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix Formel 1 - 29. apr. 2019 - kl. 07:21 Skuffet Haas-boss: Det her er ikke Formel 1

Det er tilsyneladende noget nær umuligt at komme i kontakt med Cristiano Ronaldo for Kathryn Mayorgas advokat. Foto: ISABELLA BONOTTO/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 27. apr. 2019 - kl. 12:46 Blokerer voldtægtssag: Nu gemmer han sig

Se også: MMA-babe gav strand-onanist en på skallen

Foto: Splash Sport og Spil Agent-konen spiller hasard med hans karriere

Juanito overfor Allan Simonsen. Foto: Colorsport/REX/Shutterstock Sport og Spil Da Real Madrid-legenden døde, sørgede de også i Barcelona

Sport og Spil Fra nulbon til landsholdet: Bomberens utrolige karriere

Hallen, hvor de bedste speedskatere i verden mødtes for et år siden for at kæmpe om olympisk guld, står nu tom. Ikke en gang Sydkoreas egne speedskatere træner der. foto: AFP/Ritzau Scanpix Sport og Spil - Det er sørgeligt at se: OL-byen forladt et år efter OL

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere