Førte Superligaklubber til guldet: Nu er han fyret som Finlands landstræner

Finland har fyret den tidligere AaB- og FCK-træner efter en dårlig begyndelse på VM-kvalifikationen

Hans Backe er færdig som finsk landstræner efter blot ét point i fire VM-kvalifikationskampe. Foto: AP/Jussi Nukari
Hans Backe er færdig som finsk landstræner efter blot ét point i fire VM-kvalifikationskampe. Foto: AP/Jussi Nukari

En dårlig begyndelse på VM-kvalifikationen i fodbold blev dyr for Hans Backe.

Det finske fodboldforbund bekræfter mandag, at det har fyret svenskeren som landstræner.

Han bliver afløst af Markku Kanerva.

Hans Backe, der tidligere har haft succes som cheftræner for både AaB og FC København i Danmark, nåede kun knapt et år som Finlands landstræner.

Finland har kun et point efter fire kampe i VM-kvalifikationsgruppe I, og holdet ligger næstsidst i gruppen med kun Kosovo under sig.

Finland har spillet uafgjort mod netop Kosovo, mens det er blevet til knebne nederlag til både Island, Kroatien og Ukraine.

64-årige Hans Backe er en kendt skikkelse i dansk fodbold.

I 1999 førte han AaB til DM-guld, og svenskeren gjorde det samme med FCK i 2003 og 2004.

FC København Undgik de store: Her er FC Københavns EL-modstander

Ludwig Augustinsson er tilfreds med at møde Ludogorets, med tanke på hvem FCK eller kunne have trukket. Foto: Polfoto/Lars Poulsen Europa League Tilfredse FCK'ere: En god lodtrækning

Ståle Solbakken er omdrejningspunktet i FCKs massive succes. Foto: Lars Poulsen Sport Analyse: Her er 10 forklaringer på FCKs succes

0 kommentarer
Vis kommentarer