For første gang siden 2011: Ond stime brudt i rival-krig

Rangers slog lørdag Celtic 1-0 og vandt for første gang i 12 opgør et Old Firm

Rangers var inden lørdagens sejr over Celtic uden triumf mod ærkerivalerne i 11 kampe i streg. Foto: AP
Rangers var inden lørdagens sejr over Celtic uden triumf mod ærkerivalerne i 11 kampe i streg. Foto: AP

Rangers har i en årrække været den lille i forhold til ærkerivalen Celtic, men lørdag lykkedes det endelig at vinde det prestige- og hadfyldte Old Firm.

Med sejren på 1-0 lykkedes det for første gang at slå Celtic i 12 indbyrdes opgør.

Hjemme på Ibrox Stadium i Glasgow blev Ryan Jack matchvinder efter en halv time.

Det bragte samtidig ny spænding ind i mesterskabskampen. Begge klubber har nu 42 point i toppen, men Celtic dog for en kamp færre.

Rangers var dominerende på spil og chancer, men Ryan Jacks mål blev det eneste.

Ryan Kent gik til baglinjen og afleverede tilbage til Jack, hvis afslutning snittede en forsvarer og snød Craig Gordon i målet.

Dermed var der ny næring til Rangers' mesterskabschance. Klubben har ikke vundet ligaen siden 2011. Siden har Celtic gjort rent bord med syv mesterskaber.

Mikanovic kan være fortid i AGF. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Varm transfervinter venter: Sådan handler AGF

Sport og Spil Nickis nytårsbombe: Overvejer VM-comeback

2 kommentarer
Vis kommentarer