Forbigået til stor pris

I modsætning til Kasper Schmeichel er belgiske Thibaut Courtois ikke blandt FIFA's fem nominerede til årets målmand. Det skyldes ifølge belgieren, at han har været for åbenmundet

Thibaut Courtois er ikke kendt for at holde sin kæft. Har det kostet ham chancen for at blive kåret til årets målmand? Foto: Gleb Garanich/Ritzau Scanpix
Thibaut Courtois er ikke kendt for at holde sin kæft. Har det kostet ham chancen for at blive kåret til årets målmand? Foto: Gleb Garanich/Ritzau Scanpix

Thibaut Courtois mener selv, at han er blandt verdens fem bedste målmænd.

Men den lange Real Madrid-keeper er alligevel ikke overrasket over, at han ikke er blandt FIFA's fem nominerede til årets målmand.

Mandag blev navnene offentliggjort, og belgierens var ikke iblandt.

Ifølge Courtois skal det ses i lyset af, at han er lidt for åbenmundet efter fodboldpolitikernes smag

- Jeg er ikke overrasket efter mine kommentarer for en måned siden, siger Thibaut Courtois med henvisning til det angreb, som han satte ind på UEFA.

Courtois kaldte bronzekampen i Nations League mellem Belgien og Italien for meningsløs.

- De tænker ikke på spillerne, de tænker kun på deres egne lommer. Den kamp var kun en pengekamp. Vi spiller kun for UEFA og deres ekstra penge, sagde Courtois efter kampen.

Han var også kritisk over for FIFA's forslag om at afholde VM hvert andet år og sagde, at spillerne ikke var robotter.

Thibaut Courtois vogtede målet, da Danmark og Belgien mødtes under sommerens EM-slutrunde. Foto: Jens Dresling
Thibaut Courtois vogtede målet, da Danmark og Belgien mødtes under sommerens EM-slutrunde. Foto: Jens Dresling
 

Ifølge Courtois har det formentlig kostet ham pladsen i det fine selskab, der tæller Alisson Becker, Gianluigi Donnarumma, Édouard Mendy, Manuel Neuer og Kasper Schmeichel.

- Jeg kender min egen værdi og min rolle i klubben. Anerkendelsen fra mine holdkammerater og min klub er det eneste, jeg tænker på, siger Courtois.

Prisen uddeles 17. januar, og den 29-årige belgiske landsholdsmålmand ønsker ikke at pege på, hvem han har som sin favorit:

- Det er ikke mig, der tager den beslutning. Det er nogle gode målmænd, der kæmper om prisen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær