Frank Arnesen tæt på svensk landsholdsspiller

Frank Arnesen er tæt på at hente mere skandinavisk blod til PAOK. Svenske Ola Toivonen er på vej

Frank Arnesen lurer på en svensk forstærkning. (Foto: All  Over Press)
Frank Arnesen lurer på en svensk forstærkning. (Foto: All Over Press)

Frank Arnesen har sat sig i sportsdirektørstolen i græske PAOK, og noget af det første, han gjorde, var at hente en svensker til klubben i form af målmanden Robin Olsen. Nu kan den halvdanske keeper snart få svensk selskab i Grækenland.

Se også: Brøndbys plan: Sparer et par mand mod PAOK

Således melder Fotbollskanalen, at angriberen Ola Toivonen er tæt på at skifte til PAOK. Svenskeren er til dagligt på kontrakt i franske Rennes, men klubben vil gerne af med ham, og angiveligt er det kun få formaliteter, der adskiller Toivonen fra at skrive med Frank Arnesen og co. Skulle det kikse, er Mainz efter sigende også interesseret i den svenske forward.

Se også: Storvask i Brøndby: Frank skifter fire mand

Ola Toivonen var for en del år tilbage i Brøndbys søgelys, men han valgte at tage til PSV Eindhoven, hvorefter turen gik til Rennes. Nu ser næste stop ud til at blive PAOK, der som bekendt møder netop Brøndby i Europa League-kvalifikationen på torsdag. Grækerne vandt det første opgør 5-0, så der er reelt ingen spænding tilbage i det opgør.

 Se også: Europa-rekord kan redde Brøndby

0 kommentarer
Vis kommentarer