Frygtede Agger-ankomst: Nu forlader landsholdsspiller storklub

Bruno Alves har droppet at blive i Fenerbahce og skifter ifølge italienske og tyrkiske medier til Serie A-oprykkerne fra Cagliari

Bruno Alves er formaliteter fra et skifte til Cagliari, skriver både italienske og tyrkiske medier. Det kan bane vejen for Daniel Agger i Fenerbahce. (Foto: AP)
Bruno Alves er formaliteter fra et skifte til Cagliari, skriver både italienske og tyrkiske medier. Det kan bane vejen for Daniel Agger i Fenerbahce. (Foto: AP)

I sidste uge bekendtgjorde Fenerbahces forsvarsspiller Bruno Alves, at hans dage i klubben nok var talte, hvis Daniel Agger skrev under med Istanbul-klubben.

Portugiseren ville gerne blive, men ønskede omvendt ikke at miste sin plads i startopstillingen. På den led antydede manden, hvis kontrakt udløber denne sommer, at det kunne være tid til et nyt eventyr.

Og nu synes den 34-årige spiller at have taget affære på forkant. Således melder italienske Sky Sports samt flere store tyrkiske medier som Fanatik og HT Spor, at Alves har skrevet under på en toårig kontrakt med Serie A-oprykkerne Cagliari.

Dermed er der en ledig plads i det centrale forsvar i Fenerbahce, og den kan meget vel blive tilbudt Daniel Agger, der lige som Alves er fri på markedet qua sit kontraktudløb.

Allerede for tre uger siden afslørede Ekstra Bladet, at den tyrkiske storklub havde set sig varm på den danske landsholdsspiller, som dengang endnu ikke havde truffet et valg om at forlade Brøndby.

Daniel Agger sagde farvel til Brøndby efter sidste Superliga-runde. Han nåede at være i klubben to sæsoner efter sin hjemkomst fra Liverpool. (Foto: Jens Dresling)
Daniel Agger sagde farvel til Brøndby efter sidste Superliga-runde. Han nåede at være i klubben to sæsoner efter sin hjemkomst fra Liverpool. (Foto: Jens Dresling)

Har snakket med Kjær
Den beslutning blev dog offentliggjort i slutningen af maj, hvorefter spørgsmålet har været, om Agger ville fortsætte karrieren i udlandet eller lægge støvlerne på hylden.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger peger alt i retning af, at den 31-årige forsvarsspiller vælger at binde sløjfe på tilværelsen som professionel ved at føje endnu et kapitel til sin fodbold-fortælling.

Udsigten til et makkerskab med Simon Kjær på Istanbul-mandskabet skulle friste, og da Fenerbahce tilmed kan lokke med en nettoløn på 32 millioner kroner fordelt over to år er der også en økonomisk gulerod, som er til at føle på.

Da landsholdet var samlet i Helsingør forud for afrejsen til Kirin Cup i Japan, fortalte Kjær til Ekstra Bladet, at han havde snakket med Agger om sit første år i Tyrkiet - og sat ord på de tanker såvel som oplevelser, han havde haft indtil videre i Fenerbahce. (læs mere fra det interview her!)

Daniel Agger valgte selv at melde afbud til kampene i Japan, da han ønskede at få klarhed over sin fremtid. Det svar lader endnu vente på sig. Bruno Alves har ikke tænkt sig at vente. Han har taget sin beslutning ...

Se også: Fenerbahce-profil indrømmer: Er færdig hvis Agger kommer

Se også: Eriksen: Respekten for Agger er enorm

Se også: Fælles fremtid i Fenerbahce: Agger har spurgt Kjær til råds

 

38 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere