Fuld Wayne Rooney arresteret i USA

Wayne Rooney er blevet arresteret i USA for flere forseelser - herunder offentlig beruselse og for at bande ...

Wayne Rooney er blevet arresteret i USA. Foto: Politi
Wayne Rooney er blevet arresteret i USA. Foto: Politi

Det kan være svært at vænne sig til regler og love i et nyt land.

Det må Wayne Rooney erfare, efter at han er blevet arresteret i Dulles International Airport lidt uden for Washington.

Det skete 16. december, efter at han var returneret fra Saudi-Arabien, hvor han havde overværet et Formel E-grandprix.

Grunden var den simple, at den tidligere Manchester United-stjerne var beruset.

Det har han beviseligt været en del gange i hjemlandet England, men den slags ser man ikke med milde øjne på i USA, hvor han tørner ud for DC United.

Derfor blev han arresteret for to forhold: Offentlig beruselse og for at have bandet! Det fremgår af de offentlige arrestations-papirer:

Rooney blev relativt hurtigt løsladt, og han undgik senere et retsmøde ved at betale bøden på 185 kroner og omkostninger på 680 kroner.

Det er ikke den engelske landsholdstopscorers første anholdelse.

I 2017 blev han dømt for spritkørsel efter en våd nat i byen, hvor han tog med en kvinde hjem.

Se også: Damejagt bliver dyr: Kæmpestraf til Rooney

Se også: PL-hold sendt ud: Ukendt dansker skaber stort pokalchok

Se også: Sensation: Storhold slået af 4. divisionshold

Robert Skov skal ingen steder. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix Sport og Spil Varm transfervinter venter: Sådan handler FC København og Horsens

102 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere