Fuldstændig grotesk dommer på spil

Dommeren dømte efter eget hoved og så bort fra det officielle regelsæt i Bolivia

En dommer kom i centrum i Bolivia, da han dømte et straffespark, selvom VAR endnu ikke er indført i landet. Foto: Freddy Zarco/Ritzau Scanpix
En dommer kom i centrum i Bolivia, da han dømte et straffespark, selvom VAR endnu ikke er indført i landet. Foto: Freddy Zarco/Ritzau Scanpix

Dommeren kom i centrum, da en kamp i den bedste fodboldrække i Bolivia blev afgjort kort før tid efter en situation, hvor dommer Raul Orosco benyttede sig af VAR efter eget hoved, selvom systemet endnu ikke er indført i landet.

Der var dermed dramatik for alle pengene, da Club Always Ready og Bolivar tørnede sammen i Bolivia Primera Division. Kort før tid opstod der nemlig en opsigtsvækkende situation, hvor hjemmeholdet fra Club Always Ready fik tildelt et noget kontroversielt straffespark.

På dette tidspunkt førte gæsterne med 1-0, men så opstod den kæmpe forvirring.

Et bizart straffespark blev omdrejningspunktet i kampen mellem Club Always Ready og Bolivar i Boliviens bedste fodboldrække. Foto: Aizar Raldes/Ritzau Scanpix
Et bizart straffespark blev omdrejningspunktet i kampen mellem Club Always Ready og Bolivar i Boliviens bedste fodboldrække. Foto: Aizar Raldes/Ritzau Scanpix

Se også: Enige i nat: Køber Dybala for 523 millioner


Misbrugte VAR
Kampens dommer var pludselig i tvivl, hvorvidt der skulle dømmes straffe eller ej. Raul Orosco løb hurtigt ud på sidelinjen, tog sig til øret, og derefter benyttede han sig af VAR, troede han selv. Det var bare ikke muligt ifølge fodboldreglerne i Bolivia.

Endnu en kontroversiel situation opstod i forbindelse med straffesparket, da en af gæsternes spillere løb ind i feltet, inden selve straffesparket var blevet eksekveret. Dommerens fløjte forblev dog tavs.

Forsøget fra 11-meter pletten blev brændt, men der var hverken omspark eller flere mål i opgøret, der nok mere vil blive husket for den kontroversielle dommerkendelse og det store kaos mod slutningen af kampen.

Se også: Barcas nyindkøb indhentet af fortiden: Ønskede Messi død

Se også: Afviser racisme: Det er jo bare en tradition

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere