Glad for at slippe fri af aftale

Den tidligere AGF-spiller Martin Spelmann håber at vende tilbage til Superligaen og har en stærk tro på, at han finder en klub 

Martin Spelmann fra tiden i AGF, hvorefter han skiftede til norske Strømsgodset. Den aftale er nu ophørt, så han er en fri mand. Foto: Claus Bonnerup
Martin Spelmann fra tiden i AGF, hvorefter han skiftede til norske Strømsgodset. Den aftale er nu ophørt, så han er en fri mand. Foto: Claus Bonnerup

Med en fortid i Brøndby, Horsens, OB og AGF har Martin Spelmann været godt rundt omkring i Superliga-landskabet.

Men lige nu er fodboldkarrieren sat på standby.

Den 33-årige midtbanefræser sidder i Drammen syd for Oslo, efter han i midten af februar fik ophævet sin kontrakt med Strømsgodset.

Skiftet fra AGF til den norske liga blev aldrig lykken for Spelmann, der er glad for, han er sluppet ud af aftalen med Strømsgodset, der mirakuløst overlevede i Eliteserien i Norge i sidste sæson.

Fodboldspillere i farezonen

Coronakrisen har kostet mange tusinde danskere deres job, og Superligaen kommer ikke til at gå ramt forbi.

En række spillere må indstille sig på en fremtid, hvor pengene skal komme et andet sted end fra fodbold.

Klubberne kommer til at skulle spare på den anden siden af coronakristen, og det kan i første omgang meget vel ramme de spillere, der til sommer står uden en kontrakt.

I Superligaen er der lige nu over 50 spillere, hvis kontrakter udløber 30. juni 2020, og det er langtfra alle, der kan forvente at blive tilbudt en ny kontrakt.

Tidligere kunne det være attraktivt at stå med kontraktudløb. Klubberne skulle ikke betale transfer, og spilleren kunne bruge det i forhandslingssituationen.

Sådan er det stadig for de bedste spillere, men for mange af de restererende gælder det lige nu om bare at kunne få en ny kontrakt, så de kan fortsætte som fuldtidsspillere.



- Det var mit eget ønske om at få ophævet den aftale, der ellers først stod til udløb med udgangen af 2020. Jeg har lavet en fin aftale, så der er ingen panik hos mig.

- Lige nu er jeg i en slags venteposition, men når det hele åbner igen, er det vores plan at flytte hjem til Københavns-området, fortæller Martin Spelmann.

Martin Spelmann har været i fire danske klubber. Her fra tiden i Horsens. Han har også været i Brøndby, OB og AGF. Lige nu er han fri på markedet efter aftalen med Strømsgodset blev ophævet. Foto: Lars Poulsen.
Martin Spelmann har været i fire danske klubber. Her fra tiden i Horsens. Han har også været i Brøndby, OB og AGF. Lige nu er han fri på markedet efter aftalen med Strømsgodset blev ophævet. Foto: Lars Poulsen.

Udsigterne til at finde en ny klub her og nu er ikke just gode, efter coronaen har lagt fodbolden ned på verdensplan.

- Jeg skal fortsætte med at spille fodbold. Og jeg har stadig ambitioner om, at det skal foregå på højeste niveau - i Superligaen:

- Jeg passer og plejer min krop. Holder mig i gang på alle måder og er meget optimistisk i forhold til, hvad fremtiden bringer.

- Jeg føler ikke, jeg har mistet noget, fordi jeg har fået ophævet min aftale med Strømsgodset.

Det kan i princippet godt være, at han betragtes som arbejdsløs, men han, ifølge eget udsagn, indgået en fornuftig aftale, der sikrer ro på hjemmefronten et godt stykke tid.

- Jeg er bestemt ikke i en krisesituation på nogen måder. Når vi kommer ud på den anden side af coronakrisen, ved mange ikke, om de er købt eller solgt. Jeg synes, min situation er ganske fin, fordi jeg er fri på markedet, siger Martin Spelmann.

Det var Martin Spelmanns eget ønske at få ophævet samarbejdet med Strømsgodset. Nu rejser han og familien snart hjem til Danmark, hvor han gerne vil fortsætte i Superligaen. Foto: Claus Bonnerup.
Det var Martin Spelmanns eget ønske at få ophævet samarbejdet med Strømsgodset. Nu rejser han og familien snart hjem til Danmark, hvor han gerne vil fortsætte i Superligaen. Foto: Claus Bonnerup.

Han står dog i en situation, hvor han frem mod sommerens transfervindue er i konkurrence med blandt andre 55 spillere, der 30. juni har kontraktudløb i deres respektive Superliga-klubber.

Hvis det skal være Superligaen, er det reelt kun Lyngby, der kan komme på tale for Martin Spelmann til den kommende sæson.

FCK henter spillere fra en højere hylde, Brøndby satser på yngre kræfter, mens FCN udvikler dem selv.

- Der er mange bolde i luften. Og ja, der skal stadig to til en tango. Lige nu ved jeg godt, at klubberne har meget at tænke på i forhold til coronakrisen, men jeg har stadig tro på en fremtid som fodboldspiller, siger Martin Spelmann.

Lige nu sidder han i karantæne i Norge, fordi han har været på en ferietur med familien, inden hele Europa lukkede ned.

Udover Brøndby, Horsens, OB og AGF har Martin Spelmann optrådt for tyrkiske Genclerbirligi og altså senest Strømsgodset.

De har kontraktudløb til sommer

FC Midtjylland: Zsolt Korcsmar og Tim Sparv

FC København: Ragnar Sigurdsson og Dame N'Doye

AGF: Daniel Thøgersen (udlejet til Kolding), Jakob Ankersen og Mustafa Amini

Brøndby: Michael Tørnes og Kasper Fisker

FC Nordsjælland: Nicolai Larsen og Abdul Mumin

AaB: Patrick Kristensen, Jorés Okore, Jakob Blåbjerg, Jeppe Pedersen, Søren Tengstedt og Aramis Kouzine

Randers FC: Johnny Thomsen og Tobias Damsgaard

Lyngby: Frederik Schram, Thomas Mikkelsen, Lasse Nielsen, Martin Ørnskov, Kasper Enghardt, Jesper Christjansen og Lasse Fosgaard

OB: Jacob Barrett Laursen og Kingsley Madu

AC Horsens: Michael Lansing, Peter Nymann, James Gomez (lejet i Banjul), Matthias Præst og Oliver Drost

SønderjyskE: Sebastian Mielitz, João Pereira, Nicholas Marfelt, Eggert Jónsson og Johan Absalonsen

Hobro: Rasmus Minor Petersen, Nicholas Gotfredsen, Simon Jakobsen, Brandon Onkony, Kerim Memija (lejet i Vejle) og Jonas Brix-Damborg

Esbjerg: Mads Kikkenborg (udlejet til Sydvest), Mathias Rosenørn, Vito Mannone (lejet i Reading), Rodolph Austin og Markus Halsti

Silkeborg: Rafael Romo, Frederik Møller, Kees Luijckx, Marc Rochester, Shkrodran Maholli og Filip Lesniak (lejet i AaB)

Spillere på lejekontrakter er kun medtaget, hvis de har kontraktudløb i den klub, hvor de er lejet.

For eksempel udløber Brøndbys lejeaftale med Samuel Mraz, men han har derefter to år tilbage af sin kontrakt med Empoli og er derfor ikke medtaget.

Martin Braithwaite skiftede efter tranfervinduets lukning til FC Barcelona i en af vinterens mest omtalte transfers. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Medie: De har Braithwaite på blokken

Brøndby-ejer Jan Bech Andersen drosler ikke ned for sit Brøndby-engagement trods corona-krise. Foto: Lars Poulsen Brøndby Midt i krisen: Opløftende Brøndby-melding

Jamal Murray er en stor stjerne i NBA, hvor han har skrevet en milliardkontrakt. Foto: Rick Bowmer/Ritzau Scanpix Anden sport Pludselig lå deres sexvideo på hans Instagram-profil