Glæd jer! Nu kan I se topfodbold på Ekstra Bladet

Hele klub-VM fra Qatar kan ses i Ekstra Bladet+

Liverpool mødte for nylig Arsenal i en vanvittig 5-5-kamp, og i næste uge kan se ses i aktion til klub-VM i Ekstra Bladet+. Video: Discovery Networks Danmark.

Liverpool buldrer af sted i Premier League. Senest med 5-2-sejren over Everton, men de forsvarende Champions League-mestre skal også forsøge at vinde et trofæ, som de aldrig har vundet før, nemlig VM for klubhold.

Derfor skal Mohamed Salah, Sadio Mané, Virgil van Dijk og resten af Liverpool-mandskabet under Jürgen Klopps ledelse en tur til Qatar, hvor FIFA-turneringen bliver afholdt, og hvor verdens bedste klubhold skal kåres.

Turneringen sparkes i gang 11. december, og du kan se hele klub-VM eksklusivt i Ekstra Bladet+.

- Liverpool er midt i deres bedste periode i flere årtier, og det er en fantastisk mulighed, at vi kan vise deres jagt på et trofæ, de aldrig har vundet. Liverpool er store i Danmark, og eksempelvis fanklubben Redmen Family gør et fantastisk arbejde for at bringe Liverpool endnu tættere på danskerne, siger sportschef på Ekstra Bladet, Allan Olsen og fortsætter:

- Vi er selvfølgelig også meget glade for, at vi fortsat kan give vores PLUS-brugere noget fedt sports-indhold, og denne type rettigheder falder lige ned i det, vi gerne vil gøre noget mere af.

Liverpool træder direkte ind i den ene semifinale 18. december, mens de sydamerikanske mestre fra Flamengo gør det samme i den anden semifinale.

På papiret ligner det altså en finale mellem engelske Liverpool og brasilianske Flamengo, men de skal undervejs krydse klinger med mestrene fra de andre fodboldforbund blandt andre Monterrey fra Mexico.

Artiklen fortsætter under billedet:

Vilde scener i Rio, da Flamingo havde sikret sig sejren i Copa Libertadores og dermed en plads i klub-VM. Foto: Ritzau Scanpix
Vilde scener i Rio, da Flamingo havde sikret sig sejren i Copa Libertadores og dermed en plads i klub-VM. Foto: Ritzau Scanpix
 

De sidste tre år er VM for klubhold blevet vundet af Real Madrid.

Alle otte kampe vises som sagt i Ekstra Bladet+, og du kan købe adgang her.

De indledende kampe bliver med engelsk kommentator, men semifinaler og finale vil blive med dansk kommentator og studie før og efter kampene.

Du kan se alle trupperne her.

Se også: Grum afsløring presser DBU: Voldsomme dødstal

Migrantarbejderne bor ofte under meget usle forhold. Mange mænd sammen på meget få kvadratmeter. Foto: Lars Poulsen. Sport - 19. sep. 2019 - kl. 06:43 Rystende VM-forhold: Emirens familie bag grov udnyttelse

18 kommentarer
Vis kommentarer