Godt nyt: Christian Eriksen vil fortsætte

Christian Eriksen fortsætter fodboldkarrieren. Det bekræfter danskerens agent nu

Christian Eriksen i sin foreløbig sidste landskamp - mod Finland i Parken. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen i sin foreløbig sidste landskamp - mod Finland i Parken. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Billederne af Christian Eriksen, der falder livløs om på Parkens græstæppe, bliver ikke de sidste af den danske superstjerne på en fodboldbane.

Han har ganske vist ikke været på banen siden, men det kommer han.

Christian Eriksen agter at fortsætte sin karriere, bekræfter agent Martin Shcoots over for La Gazzetta dello Sport.

Fredag fik den 29-årige midtbanespiller ophævet sin kontrakt med Inter, og det kunne ikke være anderledes, da man ikke må dyrke professionel idræt med en pacemaker i støvlelandet.

Læs også: Chefens varme afsked med Eriksen

Christian Eriksen har endnu ikke givet et eneste interview siden sit kollaps 12. juni, men nu er det fastslået, at han én gang for alle vil tilbage på fodboldbanen.

- Jeg kan bekræfte, at Christian vil fortsætte med at spille fodbold. To klubber ringede til mig for et par uger siden, siger Martin Schoots til den italienske avis.

Og dermed bekræfter han, hvad han fredag antydede overfor Ekstra Bladet.

Det er stadig uvist, hvor Christian Eriksen skal slå sine folder i fremtiden. Han holder formen ved lige i barndomsklubben OB, og der er ingen tvivl om, at fynboerne står klar med åbne arme, hvis Eriksen vil hjem til Ådalen.

Der har også været spekulationer om AFC Ajax, men ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er Christian Eriksens tidligere klub i Holland ikke blandt bejlerne.

Læs også: Storhylder Eriksen: Maestro

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til dagens afsnit af Agenterne, der handler om Stig Tøftings tur i fængsel i 2002 fortalt af hans agent, Karsten Aabrink. Lyt herunder eller i din podcastapp.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?