Den tyrkiske trænerlegende Fatih Terim er godt på vej mod at slippe af med corona.
Den navnkundige Galatasaray-træner blev i sidste uge indlagt med covid-19, men nu er han efter en uge på hospitalet blevet udskrevet og vil fortsætte behandlingen i sit hjem.
Det skiver den 66-årige træner på Instagram.
Terim er fortsat ikke kommet sig helt og vil fortsat være i isolation, men det er et stort skridt i den rigtige retning, at han ikke længere behøver at være indlagt på hospitalet.
Fatih Terim er det nok største trænernavn i Tyrkiets historie.
Han har ad flere omgange stået i spidsen for landsholdet og var i 2000 på trænerbænken, da Galatasaray med en finalesejr over Arsenal i Parken vandt UEFA Cup'en.
Terim har også været træner i Fiorentina og Milan og er nu tilbage på bænken i Galatasaray, som han foreløbig har ført til otte tyrkiske mesterskaber.
Tidligere Marseille-præsident er død efter coronasmitte
Nicki Pedersen testet positiv for coronavirus