Groteske scener: Storhold i protest udeblev og fik kæmpe bøde

Fenerbahces stjerner klædte om og gjorde klar til semifinale mod sin evige rival, der aldrig dukkede op

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Normalt syder og koger det, når de tre Istanbul-storhold brager sammen i tyrkisk fodbold.

Det var de første 57 minutter af den anden pokalsemifinale i år mellem Besiktas og Fenerbahce også et glimrende eksempel på.

Men de sidste 33 minutter på Sükrü Saracoglu Stadium var det stik modsatte.

Var der faldet en knapnål ned på det ellers så fine græs, havde man sikkert kunne høre det helt ude ved billetlugen.

For mens der var stuvende fyldt de første 57 minutter, så var alle forsvundet, da den sidste tredjedel af opgøret skulle afvikles.

Eller...Fenerbahces spillere og trænere var der. Iført støvler, shorts og hvad man nu ellers iklæder sig, når man skal spille en fodboldkamp.

Men der var ingen tilskuere, og der var ingen modstander.

Morten Bruun og Peter Kjær fra guldhodet var også med, da Silkeborg i 2001 vandt pokalmesterskabet. Foto: Lars Krabbe Sport og Spil Husker du Silkeborgs guldhold fra '94: Her er de i dag

Det tyrkiske fodboldforbund havde banket i bordet og bestemt, at kampen skulle spilles færdig bag lukkede døre efter balladen i den første kamp, der blev afbrudt efter 57 minutter, da Besiktas-træner Senol Günes blev ramt af et flyvende objekt kastet fra tribunen og måtte på hospitalet og sys.

Samtidig bestemte man fra øverste sted, at Besiktas blev udelukket fra næste sæsons udgave af pokalturneringen.

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
 

Og så skulle de resterende 33 minutter i øvrigt spilles bag lukkede døre. Derfor var der ingen tilskuere.

Men hvorfor heller ikke noget Besiktas-mandskab? De kunne trods alt stadig avancere til finalen og være favorit mod Akhisarspor, der allerede havde kvalificeret sig.

Nej, de kunne tro nej.

Besiktas nægtede kategorisk, fordi de fra begyndelsen har insisteret på, at de skulle være tildelt sejren, da balladen og årsagen til afbrydelsen af kampen var Fenerbahces fans.

Det var det tyrkiske fodboldforbund ikke enig i og endte med at afvise en Besiktas-appel onsdag. Og så gad Besiktas ikke mere.

Senol Günes er ramt og ligger og ømmer sig på græsset. Foto: Murad Sezer/Ritzau Scanpix
Senol Günes er ramt og ligger og ømmer sig på græsset. Foto: Murad Sezer/Ritzau Scanpix
 

Derfor udeblev de i protest.

Principielt en fornuftig beslutning for storklubben, men ellers ligner det noget af en tabersag.

Ud over det samlede nederlag og dermed slut på pokaleventyret denne sæson, er de som skrevet også ude næste sæson.

Og så skal de hoste op med fire millioner tyrkiske lira - svarende til 5,9 millioner kroner. Det er det beløb, Besiktas har tjent på at være med i turneringen hidtil denne sæson.

- Besiktas traf en svær beslutning. Jeg ville have foretrukket at tabe fremfor at vinde på denne måde, kom det fra Fenerbahce-træner Aykut Kocaman torsdag aften, da hans spillere havde spankuleret nyttesløst rundt på stadion og ventet noget tid.

Den første semifinale var endt 2-2, og returkampen stod 0-0, da opgøret blev stoppet.

Foto: AP Sport og Spil Mareridtet i Istanbul: Velkommen til helvede

De var verdens største talenter - hvor er du nu. (Foto: PA, AP, Rex, Ekstra Bladet) Sport og Spil Verdens 50 største talenter - her er de ni år senere

Cristiano Ronaldo er single igen efter forholdet til topmodellen Irina Shayk gik i stykker tidligere på året (Foto: Walter Bieiri) Sport og Spil Har ofret venner og kernefamilie for at nå toppen: Kom helt tæt på den private Ronaldo

19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere