Annonce:
Annonce:

Harder bliver nummer syv ved Ballon d'Or

Den danske landsholdsanfører bliver nummer syv, og Barcelonas Alexia Putellas vinder prisen som årets bedste. Kasper Schmeichel blev noteret for samme placering i kåringen af årets bedste mandlige målmand

Pernille Harder var i 2021 den syvendebedste kvindelige fodboldspiller ifølge Ballon d'Or-kåringen. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Pernille Harder var i 2021 den syvendebedste kvindelige fodboldspiller ifølge Ballon d'Or-kåringen. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Pernille Harder blev mandag nummer syv i kvindernes Ballon d'Or-kåring.

Kasper Schmeichel opnåede samme placering i kåringen af den bedste mandlige målmand i 2021.

Barcelonas 27-årige offensive midtbanespiller Alexia Putellas vandt prisen som årets kvindelige spiller. Det blev afsløret ved en ceremoni i Paris.

Den spanske Champions League-vinder besatte hele tre pladser i top-5. Putellas holdkammerater Jennifer Hermoso og Lieke Martens blev henholdsvis nummer to og fem.

Harders holdkammerat Sam Kerr tog tredjepladsen, og Chelsea vandt på baggrund af både kvindernes og herrernes præstationer i 2021 en nyoprettet pris som årets hold.

29-årige Harder blev i 2018 nummer to i afstemningen om Ballon d'Or efter norske Ada Hegerberg. Det var første gang, at der blev uddelt en Ballon d'Or til kvinderne.

I 2019 blev Harder nummer 14, og amerikaneren Megan Rapinoe vandt titlen. I 2020 blev den ikke uddelt på grund af covid-19-pandemien.

Harder er også blandt 13 nominerede spiller til Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) pris som verdens bedste spiller i 2021. Den uddeles 17. januar.

Kasper Schmeichel måtte i målmandskåringen se europamesteren Gianluigi Donnarumma løbe med Yashin-trofæet foran Edouard Mendy og Jan Oblak i den rækkefølge.

Tidligere på aftenen vandt Barcelonas 19-årige midtbaneprofil Pedri Kopa-prisen som årets bedste spiller under 21 år. Dortmunds engelske midtbanespiller Jude Bellingham blev toer.

Bayern Münchens polske bomber Robert Lewandowski vandt desuden en nyoprettet pris som årets angriber.

Messi vandt mændenes Ballon d'Or for syvende gang.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: