Her bliver stjerne straffet af kontroversiel video-dom: Men er det korrekt?

Rafael Varane begik straffespark mod Dele Alli i venskabskamp, men de fleste var overrasket over, at han efter et minuts teknisk ventetid også blev smidt ud

De franske spillere var ikke udpræget enige i det røde kort fra Davide Massa. Foto: AP
De franske spillere var ikke udpræget enige i det røde kort fra Davide Massa. Foto: AP

Efter et minuts ventetid i en klump af tændte spillere, trak den italienske dommer Davide Massa det røde kort og stak det op i snuden på Rafael Varane. Dermed blev den fransk forsvarsspiller det første ’offer’ for den nye video-teknologi, der fremover skal hjælpe stadig flere dommere.

Mens det straffespark, som Varane havde begået mod Dele Alli i venskabskampen i England på Stade de France, forekom de fleste at være helt efter bogen, var farven på kortet noget, der blev diskuteret efter kampen.

- En noget hård dom, mente den franske landstræner Didier Deschamps, mens hans engelske kollega Gareth Southgate rygsvømmede lidt:

- Selv med video skal du være 100 procent sikkert. Fra min vinkel så både straffespark og udvisning ud til at være rigtigt dømt, men hvis folk siger noget andet, må jeg se det igen, sagde han.

10 franskmænd slår 11 englændere:

Video assistant referee (VAR) skal kun bruges ved situationer, der omhandler mål, røde kort, forkert spiller-identifikation og straffespark.

FIFA introducerede det første gang ved VM for klubhold i Japan i december. Det blev også brugt til at efterprøve to situationer, da Spanien spillede venskabskamp mod Italien i september.

FIFA-præsident Gianni Infantino har foreslået, at det bruges til VM I Rusland, ligesom UEFA overvejer det i Europa League, og i England vil FA teste systemet i tredje runde af FA Cup’en i næste sæson.

Harry Kane scorede i øvrigt på straffesparket til 2-2 kort inde i anden halvleg. Hans andet mål i kampen mod holdkammeraten Hugo Lloris var dog ikke nok. Trods en mand i undertal vandt Frankrig 3-2.

Se også: Forrygende Frankrig straffer engelsk sløseri

Ren gåsehud - helt stadion synger for terrorofre:

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere