Her går de helt bananas

Et pressemøde blev omdannet til en guldfest, da İstanbul Başakşehir FK kunne fejre klubbens første mesterskab

Se jubelscenerne her. Video: DHA via AP

Uden synlig slinger i valsen er hade-holdet i den tyrkiske millionby Istanbul, İstanbul Başakşehir FK, blevet kronet til mestre af ligaen søndag efter en søvndyssende sejr på 1-0 over Kayserispor.

Başakşehir er holdet, som FC København 5. august skal krydse klinger med, når de kommer på besøg i hovedstaden til europæisk fodbold.

Modsat lejren i København ser det øjensynligt ud til, at stemningen er i top hos mesterholdet. Således blev Başakşehirs træner Okan Buruk overrumplet af sit lykkelige mandskab i kølvandet på triumfen, mens han ellers i fred og fordrageliged gav interview til den ventende presse.

Se den vilde jubelscene i tv-afspilleren over artiklen

AGF smadrer FCK i Løvehulen

Og glæden er til at forstå. Det er således klubbens første mesterskab nogensinde.

De er med afstand nu det bedste hold i Istanbul, hvis man måler på nuværende form. Beşiktaş J.K. er nummer fire, Galatasaray S.K. femmer, mens Fenerbahçe S.K. roder rundt på en syvendeplads med en enkelt kamp tilbage af sæsonen.

Tyrkerne trak sig sejrrigt ud af det første opgør mod FCK med 1-0 på eget græs, derfor er spændingen endnu intakt. Københavnerne skal dog virkelig steppe op i forhold til, hvad de foreløbig har præsteret, efter at der er blevet åbnet op for fodbolden igen.

Seneste FCK-sejr ligger mere end en måned tilbage, og når Başakşehir kommer på besøg, er løverne pisket til sejr.

Formår FCK at kyle Başakşehir ud af Europa League, skal de spille kvartfinale i turneringen.

Du kan læse meget mere om den kontroversielle Istanbul-klub lige her:

Alle hader FCK's modstander

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag