Her leverer reserven årets måske bedste redning

Egyptisk målmand indkasserede fire mål i samme kamp, men han vil blive husket for en eminent redning

Se den vanvittige dobbeltredning, der af åbenlyse årsager er gået viralt på internettet.

Det er næppe nogen sjov oplevelse for en målmand at fiske bolden ud af eget net fire gange i samme kamp.

Det var imidlertid virkeligheden for Mahmoud Gaad lørdag, da han og ENPPI FC fik en rædderlig start på sæsonen i Egyptens bedste fodboldrække.

Pyramids FC vandt kampen 4-0 og gjorde sit til, at Gaad, der normalt er tredjevalg i buret, sov forfærdeligt efterfølgende.

De mange mål imod sig til trods er det dog sandsynligt, at han spiller igen, når den aktuelle bundklub i Premiership møder Tala'ea El-Gaish SC i førstkommende weekend.

For Gaad nåede at vise, hvad han er gjort af.

Det kan du se i tv-klippet herover.

Pyramids havde netop bragt sig på 1-0, da en bold blev lagt frem i rummet bag ENPPIS forsvar - og foran Gaad i målet. Han stormede ud af feltet og headede som en anden Robin van Persie bolden akrobatisk væk.

Flot, men måske ikke synderligt velovervejet. For nu lå han i græsset, og bolden dalede lige ned til en modstander ved midtercirklen. Denne desværre unavngivne Pyramids-spiller leverede en fremragende detalje ved at hugge på mål uden videre betænkeligheder.

Saba Lobjanidze har været en særdeles vigtig spiller for Randers siden skiftet i sommeren 2017. Foto: Henning Bagger. Sport og Spil Superligaen Indefra: Klar med kæmpe pengesæk til stjernen

Det var en helflugter i verdensklasse, der nu havde kursen sat mod scoring til 2-0. Og den dvæler vi altså lige ved. Først og fremmest at ramme bolden rent med en helflugter er godt gået. At kunne sende den i den rette retning i samme øjeblik er vildere. Og at nå at tænke tanken, at man går efter at score, vidner om klasse.

Bolden ville være gået i mål, hvis ikke det havde været for Gaad. For han var hurtigt oppe og i samme moment på vej tilbage.

Han havde indset sin brøde og stormede retur med blikket stift rettet mod bolden.

Og gudhjælpemig om ikke han nåede den. En meters penge foran målstregen dalede bolden ned, og Gaad formåede på forrygende vis at få hånd på og skubbe bolden over overliggeren.

ENPPI holdt 1-0 til pausen. Men så gik alt galt i 2. halvleg, hvor Pyramids scorede yderligere tre gange.

Men Gaads redning står tilbage som kampens absolutte højdepunkt og er efterfølgende, som det er kotume, gået sin sejrsgang online i det meste af den fodbold-pjattede verden.

Legenden og tv-kommentatoren Gary Lineker var så fascineret af redningen, at han delte den på Twitter og kaldte den exceptional, hvilket er svært ikke at være enig i.

En populær herre på Rådhuspladsen i København. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix Håndbold - 11. sep. 2019 - kl. 08:10 Afslører detaljer fra DEN aften: Var jo helt vanvittigt

Se også: Ren galskab! Vinder verdens hurtigste massespurt

Se også: Samlede flasker på gaden: Nu skal han køre med stjernerne

Se også: Barcelona-træner dysser Messis lårproblemer ned

Se også: Hun døde i katastrofen: Nu vil familien have millioner

53 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere