Her skal du se topbold i fremtiden

Danske NENT Group holder fast i rettighederne til Champions League og en masse andet fodboldguf

Det er fortsat hos NENT, at du skal se Champions League. Foto: Ritzau Scanpix
Det er fortsat hos NENT, at du skal se Champions League. Foto: Ritzau Scanpix

Champions League virker langt væk for tiden.

Til gengæld forbliver dækningen den samme de næste tre år. Det sker, efter Nordic Enternainment (NENT) Group har forlænget de danske rettigheder til turneringen.

Samtlige Champions League-kampe vil dermed fortsat kunne ses på Viaplay og TV3-kanalerne. Og med samme værter, eksperter og reportere.

- Med disse rettigheder sikrer vi, at vores Viaplay-, Viasat- og øvrige kunder kan se mere fodbold end nogensinde før. Vi er glade for, at vi har forlænget vores rettigheder til UEFA Champions League i Danmark i yderligere tre år”, siger administrerende direktør Anders Jensen i en pressemeddelelse.

Har købt stort ind
NENT er dermed den eneste TV-udbyder, der uafbrudt har vist Champions League alle år, siden omdøbningen af den daværende Mesterholdenes Europa Cup i 1992.

Et navn, enkelte fodboldnostalgikere givetvis stadig foretrækker at bruge.

Og det er ikke det eneste, NENT Group har smidt i indkøbskurven.

Ud over Champions League fortsætter også Europa League-dækningen i de andre skandinaviske lande og Finland på NENT's kanaler, hvor man også har sikret Superliga, 1. Division og pokalturneringen til 2024, Premier League til 2028 samt Bundesliga frem til 2025.

Med i pakken deroppe er også den nye UEFA-satsning Europa Conference League, der med start næste år vil blive den tredjerangerede europæiske klubturnering.

Se også: Superligakanal aner flere tilskuerforladte tv-kampe

Se også: Danske tv-stationer afviser: Nej tak!

Så længe der ikke spilles Superliga-fodbold har rettighedshaveren NENT ikke tænkt sig at betale. Foto: Jens Dresling Superligaen - 17. mar. 2020 - kl. 11:39 Bombe under Superligaen: Slut med tv-penge

Se også: Godt nyt i coronatiderne: Voldsomt prisfald hos Dplay Se også: Drastisk prisfald hos Viaplay

21 kommentarer
Vis kommentarer