Holdt det hemmeligt i 52 dage

Den tidligere landsholdskeeper for USA Hope Solo holdt en tvillingefødsel hemmelig i 52 dage

Keeperen har spillet over 200 kampe for det amerikanske landshold og nydt stor succes på banen. Foto: Joel Auerbach/Ritzau Scanpix
Keeperen har spillet over 200 kampe for det amerikanske landshold og nydt stor succes på banen. Foto: Joel Auerbach/Ritzau Scanpix

Hun har kæmpet en brav kamp for at skabe lighed mellem de mandlige og kvindelige fodboldspillere i USA, men i marts havde Hope Solo sin helt egen kamp at kæmpe.

Den tidligere landsholdskeeper med over 200 kampe på cv'et var gravid med tvillinger, og de kom til verden i marts.

Ofte råbes det ud til hele verden, når forældre sætter børn i verdenen, men Solo og manden Jerramy Steven, der er tidligere NFL-spiller, valgte at holde nysgerrige blikke væk fra deres nye familiemedlemmer i hele 52 dage.

Foto: Craig Mitchelldyer/Ritzau Scanpix
Foto: Craig Mitchelldyer/Ritzau Scanpix
 

Hope Solo har tidligere været gravid med tvillinger og mistet dem. Det skete, da hun stillede op som formand for Det Amerikanske Fodboldforbund.

En uge efter den traumatiske oplevelse, var hun stadig i smerter. Hun fik at vide, at der havde været to børn, og den ene var uden for livmoderen.

- Lægerne sagde, at jeg var timer fra at dø. De endte med at måtte operere min æggeleder, har hun tidligere fortalt Elle.

Denne gang lykkedes det.

- Byd velkommen til Vittorio og Lozen Stevens, der er født midt i pandemien 4. marts, skriver Solo og takker personalet på hospitalet.

Foto: Kevin Hagen/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Hagen/Ritzau Scanpix
 

38-årige Solo er en kontroversiel kvinde, der ikke er bange for at gå i rette med nogen.

Hun er blevet arresteret for at tæske sin søster og nevø, hun har udleveret knaldende OL-atleter og så fik hun seks måneders karantæne for et udbrud under OL efter nederlaget til Sverige.  

29 kommentarer
Vis kommentarer