Hvabarca? Vil give livstid til Messi

Barcelona vil udstyre Lionel Messi med en kontrakt, der også sikrer ham et job i klubben efter den aktive karriere

Lionel Messi kan selv bestemme, hvor længe han vil blive i Barcelona. Foto: REUTERS/Albert Gea/Ritzau Scanpix
Lionel Messi kan selv bestemme, hvor længe han vil blive i Barcelona. Foto: REUTERS/Albert Gea/Ritzau Scanpix

Barcelona er klar til at binde Lionel Messi til en kontrakt, som sikrer hans tilstedeværelse på Camp Nou karrieren ud, skriver El Mundo Deportivo.

Den lille argentiners aktuelle aftale løber to år endnu, men klubben mener, at deres 32-årige superstjerne stadig vil være aktiv efter VM-slutrunden i 2022.

Mediet mener at vide, at kontrakten skal udformes, så den i realiteten er en livstids-kontrakt, som i første omgang løber, indtil Messi indstiller sin aktive karriere, men også fortsætter, hvis han måtte ønske en anden funktion i klubben.

Forleden kom det frem, at Messi i sin nuværende kontrakt frem til sommeren 2021 har en klausul, der tillader ham at vælge frit efter hver sæson, ligesom det var tilfældet med Xavi, Puyol og Iniestas sidste kontrakter.

Det bekræftede klubpræsident Josep Maria Bartomeu, som dog samtidig udtalte, at han føler sig sikker på, at Messi bliver perioden ud.

Se også: Bekræfter Messi-bombe: Kan smutte gratis

Nu vil han altså friste klubbens absolutte topnavn til at skrive under på en ny, mere bindende kontrakt, og han er i konstant dialog med Messis far, Jorge, skriver Mundo Deportivo.

Selv om det ikke ligner en hastesag, har Messi angiveligt været åben overfor ideen om at returnere til Rosario i Argentina for at repræsentere sin hjembys hold, Newell's Old Boys.

Lionel Messi og klubpræsident Josep Maria Bartomeu, da de senest skrev kontrakt me d hinanden i november, 2017. Foto: REUTERS/Ritzau Scanpix
Lionel Messi og klubpræsident Josep Maria Bartomeu, da de senest skrev kontrakt me d hinanden i november, 2017. Foto: REUTERS/Ritzau Scanpix

Messi kom til Barcelona som ungdomsspiller helt tilbage i 2001, og har i sin seniortid scoret 603 mål i 687 kampe for klubben.

Han vil være 35 år ved VM-slutrunden i Qatar.

Han har på grund af en skade endnu ikke spillet i denne sæson, hvor Barcelona – nok overvejende af samme grund - blot har hentet fire point i de tre første kampe.

Foto: Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 7. sep. 2019 - kl. 06:28 Barcelona-boss: Neymar forsøgte at gennemtvinge skifte

Se også: Slår Messi: Barça-komet er den yngste i 78 år

Se også: Se billederne: Fru Ronaldo viser undertøjet

 

23 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere