Skandalen i FIFA har hærget organisationen den sidste uge, og den er på ingen måde slut.
Tirsdag har FIFA indkaldt til at pressemøde med en times varsel, hvor der kan ske nyt. Pressemødet, der blev indkaldt ved 17-tiden, starter klokken 18 i hovedkvarteret i Zürich.
Sidste nyt: Det ret interimistiske pressemøde er nu udskudt til klokken 18.45 dansk tid.
I formiddag kom det frem, at FIFA's øverste embedsmand, generalsekretæren Jerome Valcke, beviseligt er blevet instrueret i at overføre 10 millioner dollars til den tidligere formand for fodboldforbundet CONCACAF, Jack Warner.
Jack Warner fik udbetalt 10 millioner dollar, cirka 68 millioner kroner, for at stemme på Sydafrika, der som bekendt afholdt VM i 2010.
Læs mere om den historie i linket herunder.
Skandalen fortsætter: FIFA afsløret i kæmpe løgn
Jerome Valcke er ifølge den engelske journalist Richard Conway ikke tilstede på pressemødet, men det er Sepp Blatter til gengæld.
Sidste nyt: Nu er Blatters navneskilt pludselig blevet fjernet fra podiet ...
En kilde 'tæt på FIFA-præsidenten' udtaler til en anden engelsk journalist, Steve Scott, at pressemødet er 'meget vigtigt'.
Ekstra Bladet følger pressemødet ...