Kæmpe dobbelt-transfer går igennem

Danilo skifter fra Manchester City til Juventus, som i stedet sender João Cancelo den anden vej i en handel

Cancelo skal snart juble i andre farver. Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix
Cancelo skal snart juble i andre farver. Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Juventus og Manchester City bytter højre backs inden den kommende sæson, bekræfter begge klubber.

Juventus får tilgang af 28-årige Danilo Luiz Da Silva, som oftest bare kaldes Danilo, mens Manchester City i stedet har hentet 25-årige João Cancelo i den italienske klub.

Juventus meddeler på sin hjemmeside, at klubben har købt Danilo og har indgået en femårig aftale.

Danilo koster 37 millioner euro (cirka 276 millioner kroner), og beløbet skal ifølge Juventus betales i en treårig periode.

Danilo nåede at score et par trofæer i sin tid i City. Her sammen med Gabriel Jesus. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Danilo nåede at score et par trofæer i sin tid i City. Her sammen med Gabriel Jesus. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
 

Den italienske mesterklub slipper i det hele taget bedst ud af handlen økonomisk, da den engelske mesterklub ifølge Juventus betaler 65 millioner euro (cirka 485 millioner kroner) for Cancelo, som har indgået en kontrakt til sommeren 2025 med City.

- City er en fantastisk klub med en fantastisk manager, og jeg er glad for at være her. Alt omkring dem har imponeret mig fra faciliteterne til spillestilen.

- Jeg forsøger altid at udvikle mit spil og vinde trofæer, og det tror jeg, at jeg kan gøre her, og jeg ser frem til at teste mig selv i den kommende sæson i Premier League, siger João Cancelo ifølge Citys hjemmeside.

Se også: Kæmpe flop i FCK: Nu bliver han ydmyget

Se også: Enige i nat: Køber Dybala for 523 millioner

Se også: Bjarne Riis afviser vild historie: - Den var ny

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere