Kæmpe misforståelse: 'Alle går bersærk'

Super-agenten Mino Raiola ville da ikke skabe uro i Manchester United, da han sagde, at hans klient Paul Pogba ville væk - han bliver bare altid misforstået

Mino Raiola får altid ballade, når han udtaler sig, siger han. Foto: REUTERS/Albert Gea/Ritzau Scanpix
Mino Raiola får altid ballade, når han udtaler sig, siger han. Foto: REUTERS/Albert Gea/Ritzau Scanpix

I december sagde han, at Paul Pogbas tid i Manchester United var et overstået kapitel.

Så lagde Pogba og United afstand til hans udtalelser.

Og nu mener super-agenten, at det hele er en overreaktion.

- Jeg udtrykte jo bare min mening. Jeg ville ikke skabe problemer, siger Mino Raiola nu til BBC, hvor han uddyber:

- Jeg tror ikke, at jeg bragte nogen ud af balance, for de har siden været inde i en fantastisk stime, og de førte endda ligaen på et tidspunkt, siger den hollandsk-italienske agent.

- Tror man virkelig, at en stor spiller som Paul Pogba – eller Solskjær, som har vundet alt i sit liv – lader sig destabilisere af, hvad Mino Raiola siger? Come on, please, siger han og pålægger sig selv mundkurv:

Paul Pogba har spillemæssigt fundet sammen med portugisiske Bruno Fernandes, og nu beklager hans agent, at han måske har snakket for meget. Foto: Reuters/Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Paul Pogba har spillemæssigt fundet sammen med portugisiske Bruno Fernandes, og nu beklager hans agent, at han måske har snakket for meget. Foto: Reuters/Matthew Childs/Ritzau Scanpix

- Jeg udtaler mig ikke mere om det. Det gør det hele lidt kedeligere, men det er, som det er.

- For hver gang, jeg udtrykke min mening, går alle i England helt bersærk, og jeg er den værste agent i verden, og klubberne bliver så stressede over offentligheden og journalisterne, så jeg har lært ikke at sige så meget, lyder det fra Mino Raiola, der har en række store stjerner i sin stald.

Her er Superligaens lønkonger: top 41-50

Det gælder såvel Zlatan Ibrahimovic som Erling Braut Haaland

27-årige Pogbas kontrakt med Manchester United udløber i sommeren 2022, og han nævnte selv sidste år, at han havde haft en svær tid i klubben.

Men siden er Bruno Fernandez kommet til, Pogba har genfundet spilleslysten,  og bøtten er langt hen ad vejen vendt, og siden har den franske verdensmester givet udtryk for, at han nyder at spille i den engelske storklub, hvor han så godt som har startet i alle kampe, han har meldt sig klar til.

Sakser Chelsea til sejr

Bayern bomber i Rom

Dukket af giganten

Nu smider folk med tingene