Kæmpe nedtur for Superliga-ikon: Har ingen fremtid i klubben

Morten 'Duncan' Rasmussen er røget ud i kulden i Pogon Szczecin, hvor træneren slår fast, at angriberen snart er fortid i klubben

Morten 'Duncan' Rasmussen har ikke været lige så skarp i Polen, som han var i Danmark. Foto: Ernst van Norde
Morten 'Duncan' Rasmussen har ikke været lige så skarp i Polen, som han var i Danmark. Foto: Ernst van Norde

Morten 'Duncan' Rasmussen har ingen fremtid i Pogon Szczecin. Klubbens cheftræner, Kosta Runjaić, ser det som helt sikkert, at angriberen forlader klubben.

Det fortæller Runjaić til klubbens hjemmeside, hvor han opsummerer danskerens forløb, der altså snart ser ud til at være forbi.

- Vi var i en vanskelig situation i vinter, og det var svært at finde en angriber. Vi indgik en aftale med Morten. Vi brugte ham i et par måneder, og han er en fin fyr med en god karakter, siger cheftræneren.

Men succesen er aldrig blevet lig den, Morten 'Duncan' oplevede i Superligaen. Målene manglede, og snart gør danskeren formentlig det samme til træningerne i den polske klub.

- I forbindelse med samtaler med klubben, har jeg slået fast, at jeg ikke ser en rolle til ham på holdet. Det er helt sikkert, at han forlader klubben, siger Runjaić.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Morten 'Duncan' Rasmussen jubler efter et af sine i alt 145 mål i Superligaen. Foto: Anita Graversen
Morten 'Duncan' Rasmussen jubler efter et af sine i alt 145 mål i Superligaen. Foto: Anita Graversen
 

Den mest scorende spiller i Superligaens historie forlod AGF i januar for at skifte til den polske klub, men der er ikke blevet tale om noget udlandseventyr.

Den 33-årige angriber, der med 145 mål har rekorden for flest træffere i den bedste danske række, har slet ikke udvist samme skarphed i Polen.

Her har han blot nettet en enkelt gang for Pogon Szczecin siden sin ankomst, og det kan meget vel være, at det ikke bliver til mere end den ene scoring på polsk grund.

Den tidligere AGF-profil er således allerede blevet til overs hos sin polske arbejdsgiver, der ellers havde store forventninger til angriberen, da handlen blev officiel i januar i år.

- Vi behøvede en angriber med hans scoringsstatistik, og vi håber, at han hjælpe os til at opnå de bedst mulige sportslige resultater. Vi håber også, at vores unge angribere kan nyde godt af hans erfaring, fortalte sportsdirektør Maciej Stolarczyk dengang.

Morten 'Duncan' indgik dengang en aftale, der gjaldt til sommeren 2019, hvorfor han altså endnu har et år tilbage af sin kontrakt.

Se også: Stadion eksploderer: Rekord-publikum til jysk gyser

Se også: Tøffe drillet efter spådom: Men jeg trækker ikke i land!

Manchester City løb med mesterskabet i sidste sæson, så måske man skal satse på City-spillerne i den nye sæsons managerspil? Sport og Spil Sidste chance: Få de gyldne tricks til PL-manager

48 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere