Kæmpe opbakning til skandaleramt Beckham

Nogle er rasende, andre i tvivl. De fleste fortsætter dog med at bakke David Beckham op efter lækkede e-mails

David Beckham bør adles, selvom han har skrevet nogle sure emails, mener en lang række mennesker. (Foto: All Over Press)
David Beckham bør adles, selvom han har skrevet nogle sure emails, mener en lang række mennesker. (Foto: All Over Press)

Umiddelbart ligner det en klokkeklar skandale.

David Beckhams hackede e-mails fortæller historien om en ærgerrig og beregnende stjerne, der smiler og stiller op for egen vindings skyld. Ikke for de millioner af børn, han ellers har arbejdet for gennem mange år.

Læs historien her

Beckhams image kan være ved at krakelere, hvis Football Leaks' oplysninger om hans private e-mails taler sandt.

Og nogle 'almindelige' mennesker, de mange fodbold-fans, er i tvivl.

Nogle af dem.

Mange er ikke. Beckham har om nogen mange fans, i især hjemlandet England. Og der skal mere end et par sure opstød i nogle mails til at forstyrre deres billede af legenden.

Hashtagget #SirDavidBeckham lever sit eget liv på Twitter, men det bliver brugt af både tilhængere og kritikerne, der sarkastisk tager afstand fra ham og mener, at han dermed aldrig kommer i betragtning til titlen, der er et af omdrejningspunkterne i den kedelige historie.

Ovenstående tweets var ment som eksempler på opbakningen til Beckham, mens de kommende tweets skulle illustrere modstanden. Men ved en nærmere gennemlæsning af de voldsomt mange tweets med ovenstående hashtag er konklusionen, at modstanderne er forbløffende få.

Tonsvis af twitter-brugere bakker op om den tidligere United- og Real Madrid-stjerne. Så vi bringer lidt flere af de utroligt mange positive tweets.

Mens historien tog fart i løbet af lørdagen, befandt Beckham sig i øvrigt på en bænk i en park i London, hvor han afslappet sad og fulgte sønnen Brooklyn, mens denne gav den gas på sit skateboard med nogle venner.

Angiveligt - hvis man skal tro de lækkede dokumenter - har han skrevet en række e-mails gennem årene, hvor han i utvetydige vendinger har gjort opmærksom på, at hans primære mål med blandt andet at arbejde som ambassadør for Unicef var at blive adlet af dronningen, så han kunne kalde sig Sir David Beckham.

Han har desuden langet ud efter sangeren Kathrine Jenkins, der blev adlet i 2013 og kaldt det en 'fucking joke'.

Derudover viser de lækkede dokumenter flere eksempler på, at Beckham trods en svimlende formue har været en anelse nærig og krævet private jets, luksus-hoteller og afvist at donere beløb til en Unicef-gallamiddag.

Trods de voldsomme anklager, tog Unicef den med ro og skrev blandt andet følgende i en pressemeddelelse, da historien kom frem:

- David Beckham har været Unicef Goodwill-ambassadør siden 2005, og han har generøst givet sin tid, energi og hjælp til at gøre opmærksom på Unicefs arbejde for børn. David har desuden doneret signifikante beløb personligt, skriver organisationen på sin hjemmeside.

88 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere