Kæmpe-transfer tæt på: Nu er Superliga-topscorer til lægetjek

FCN-spilleren Marcus Ingvartsen er meget tæt på et skifte til den belgiske klub Genk for et beløb i omegnen af 40 mio. kr.

FC Nordsjælland kan bare det der med astronomiske sommersalg. Sidste sommer blev Emré Mor skudt af sted til Dortmund for et beløb i omegnen af 80 mio. kr.

Nu er næste gigantiske stor-salg meget tæt på at være en realitet. Marcus Ingvartsen er på vej ud fra talentfabrikken i Farum.

Som Ekstra Bladet berettede tirsdag er det den belgiske topklub Genk, der er tæt på at sikre sig Marcus Ingvartsen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger ventes belgierne at betale et beløb lidt over fem mio. euro (37.5 mio. kr.) for angriberen, der i sidste sæson blev topscorer i Superligaen med 23 træffere.

FC Nordsjælland har stået fast på, at klubben ønsker i underkanten af 40 mio. kr. for angriberen. Derfor er ledelsen i den belgiske klub gået på kompromis med prisen, fordi Genk-ledelsen i første omgang kun var parate til at strække sig til et beløb i omegnen af 30 mio. kr.

Et salg er angiveligt så tæt på, at et lægetjek for Marcus Ingvartsen tilsyneladende foregår onsdag eftermiddag. Det ventes dog ikke, at Marcus Ingvartsen bliver præsenteret før torsdag.

Genk har i mere end ét halvt år fulgt FCN-bomberen meget tæt, og fokus fra Marcus Ingvartsen har – i forbindelse med et forestående skifte – været på en klub, hvor han har gode muligheder for at fortsætte udviklingen og derigennem er sikret kontinuerlig spilletid på højeste niveau.

Den belgiske liga rangerer højere end Superligaen.

Gigantisk talentfabrik
Genk er en af Belgiens største talentfabrikker, hvor spillerne er sikre på, at de kommer videre til en endnu større hylde, hvis de præsterer i den belgiske liga. Det er der rigtig mange gode eksempler på.

I løbet af de seneste fem-seks år har klubben således solgt spillere for intet mindre end 645 mio. kr. 

Kevin de Bruyne, Thibaut Courtois, Christian Benteke, Wilfred Ndidi og Leon Bailey er nogle af de spillere, de har sendt til Premier League. Men Genk har også afsat spillere til Lazio og Bayer Leverkusen til store summer.

Genk var i den forgangne sæson i Europa League-kvartfinalen, hvor de røg ud til Celta Vigo.        

Det har ikke været muligt at træffe Michael Stensgaard, der er agent for Marcus Ingvartsen til en kommentar.

De skabte Premier League-stjerner på stribe: Nu vil de ha' Ingvartsen

FCN-profiler i søgelyset hos store klubber

Efter drømmehug: Jeg har scoret ét, der var flottere

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde