Kæmpestjerner forbigået: Her er verdens ti bedste spillere

FIFA har offentliggjort listen over de spillere, de mener er verdens bedste i 2019 - og det er uden såvel Pernille Harder som Luka Modric

Ajax - med to af listens figuranter, de Ligt og de Jong, på holdet - tog guldet i Æresdivisionen og nåede kun akkurat ikke Champions League-finalen.

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her!

Det internationale fodboldforbund, FIFA, har offentliggjort de ti spillere, man anser som verdens bedste i den forgangne sæsoner (juli 2018-juli 2019) - og som dermed er nomineret til titlen som The Best FIFA Men's Player, som den officielle titel hedder.

  • Lionel Messi, FC Barcelona og Argentina
  • Cristiano Ronaldo, Juventus FC og Portugal
  • Eden Hazard, Real Madrid CF/Chelsea FC og Belgien
  • Frenkie de Jong, FC Barcelona/AFC Ajax og Holland
  • Mohamed Salah, Liverpool FC og Egypten
  • Kylian Mbappé, Paris Saint-Germain FC og Frankrig
  • Harry Kane, Tottenham Hotspur FC og England
  • Virgil van Dijk, Liverpool FC og Holland
  • Sadio Mané, Liverpool FC og Senegal
  • Matthijs de Ligt, Juventus FC/AFC Ajax og Holland

Du kan stemme med her

Det er ti voldsomt dygtige spillere, og det er svært at komme udenom deres indflydelse på international fodbold i år. Alligevel er det interessant, at sidste års vinder, Luka Modric, den franske stjerne Antoine Griezmann samt verdens dyreste fodboldspiller, Neymar, ikke er at finde på listen.

Det understreger kun, at Modric udelukkende var med - og vandt - som følge af VM-slutrunden sidste sommer, ligesom Griezmanns præstationer alene for Atlético Madrid i La Liga og Champions League ikke var tunge nok til en plads.

Neymars skades- og karantæne-plagede sæson er læsset med grunde til, at han ikke er i det fine selskab.

Der har også været spekuleret i, at den brasilianske målmand Alisson Becker, skulle have været nomineret for sine præstationer for både Liverpool FC og det brasilianske landshold. Han formåede i løbet af et par måneder af vinde både Champions League og Copa América.

Men ingen målmænd har fundet vej til listen.

Harder forbigået
Det er ligeledes interessant, at FIFA anerkender den betydning, De Jong og De Ligt havde på det unge Ajax-mandskab, der sensationelt nåede Champions League-semifinalen - og i øvrigt blot var nogle få sekunder fra finalen. De to gutter er som bekendt også allerede sendt videre i systemet til henholdsvis FC Barcelona og Juventus FC.

Det er også iøjnefaldende, at Liverpool FC har tre spillere på listen. Men igen er det svært at argumentere imod Virgil van Dijk, der blev kåret som Premier Leagues bedste spiller i foråret, samt Salah og Mané oppe i angrebet.

Til gengæld er der ikke blevet plads til en eneste Manchester City-spiller, selvom Josep Guardiolas mandskab vandt Premier League. Hverken Sergio Agüero, Raheem Sterling, Leroy Sané eller nogle af de øvrige stjerner.

I stedet er Tottenhams Harry Kane på listen trods en skadesplaget sæson, hvor det blev til 17 mål i 28 Premier League-kampe - hans målfattigste sæson i fem år. Den engelske landsholdsanfører bidrog dog også med fem mål på vejen til Champions League-finalen.

FIFA har også nomineret de bedste kvindelige spillere i verden.

Her er de nykårede amerikanske verdensmestre godt repræsenterede ved fire spillere, mens den franske storklub Olympique Lyonnais har samme antal på listen. Der er dog ikke blevet plads til danske Pernille Harder.

Det overrasker som sådan ikke landstræner Lars Søndergaard.

- Det bærer jo præg af, at det er et VM-år, og Danmark var ikke med til slutrunden. Det er som regel de spillere, der slå igennem der, der bliver nomineret, siger han til BT.

De nominerede er:

  • Caroline Graham Hansen, FC Barcelona og Norge
  • Lucy Bronze, Olympique Lyonnais og England
  • Julie Johnston Ertz, Chicago Red Stars og USA
  • Ada Hegerberg, Olympique Lyonnais og Norge
  • Amandine Henry, Olympique Lyonnais og Frankrig
  • Sam Kerr, Chicago Red Stars og Australien
  • Rose Lavelle, Washington Spirit og USA
  • Vivianne Miedema, Arsenal FC og Holland
  • Alex Morgan, Orlando Pride og USA
  • Megan Rapinoe, Reign FC og USA
  • Wendie Renard, Olympique Lyonnais og Frankrig
  • Ellen White, Manchester City og England

Du kan stemme med her

Verdens bedste træner hos både kvinder og mænd skal også kåres. De nominerede hos mændene kan du læse mere om her, mens du kan læse mere om de nominerede hos kvinderne her.

Der er tale om såkaldte shortlists, der bliver kortet ned til tre spillere hos både kvinder og mænd i løbet af nogle uger - den eksakte dato er ikke oplyst af FIFA. Vinderen kåres 23. september i Milano.

- Jeg ser gerne, at mine børn bliver åbne, ærlige og hårdtarbejdende. At de har et mål – lige meget, hvad det så er for et, siger Caroline Wozniacki, der her er til velgørenhed i forbindelse med sin maratonløb i New York. Foto: REUTERS/Mike Segar/Ritzau Scanpix Sport og Spil Caroline taler om børn: Krævende mor

Mohamed Salah kan være nøglen til succes i Fantasy Premier League. Foto: Susana Vera Sport og Spil Fantasy Premier League: Spillerne du SKAL have på dit hold

75 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere